Første vindmølle på flydende fundament

Vestas har netop indviet Portugals første offshore-vindmølle, og det sker på det nye flydende fundament med navnet Windfloat.

Møllen er af modellen V80-2,0MW og er installeret fem kilometer ud for kysten ved Aguçadoura i det nordlige Portugal. Den har allerede produceret 1,7 GWh, oplyser Vestas.

- Flydende fundamenter er en af de løsninger, der har højest potentiale for at udnytte vinden på dybt hav, og Windfloat-projektet var en meget interessant mulighed for at udforske dette område inden for offshorevind. Vi har arbejdet tæt sammen med EDP og Principle Power på projektet og er meget tilfredse med den vellykke integration af vindmøllen og Windfloat-fundamentet, siger Ditlev Engel, Vestas’ topchef ifølge ritzau/FINANS.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: