Forskere: Insekter uddør med »chokerende« hastighed
NATUR – En tredjedel af verdens insektarter er allerede truede, og mange flere vil følge i de næste årtier, hvis ikke vi mennesker tager mere hensyn til naturen. Det er konklusionen i et nyt, stort metastudium. Insekterne mangler som de fleste andre truede arter frem for alt én ting: Plads.
Enghumle er en af de danske insektarter, der er truet af udryddelse. En tredjedel af de hjemmehørende danske insektarter er i fare for at uddø, fremgår det af den danske rødliste. Foto: Morten DD Hansen
Af Anne Liv Eberlein, redaktør, Verdens Skove
Det sker ikke særligt tit, at nyheder om naturen rydder forsider. Sker det alligevel, handler det typisk om store, nuttede, pelsede, farlige eller på anden vis særligt ’karismatiske’ dyr som isbjørne, tigre eller elefanter.
Ikke desto mindre har et nyt metastudie om insekter tiltrukket stor opmærksomhed i medier verden over i de seneste dage. Og det er stærk læsning med overskrifter, der taler om naturens kollaps og katastrofale følger for menneskehedens overlevelse.
I studiet har forskere fra to australske og et kinesisk universitet samlet data fra 73 rapporter fra hele verden, og er nået frem til en nedslående konklusion: Over hele kloden er insektbestande i dramatisk fald – så dramatisk, at 40 procent af verdens insektarter kan være udryddet ”indenfor de næste få årtier”, lyder det. En tredjedel af verdens insektarter er allerede truede.
Det er en udryddelsesrate, der er otte gange så høj som den hastighed, hvormed arter af pattedyr, fugle og krybdyr forsvinder, skriver den britiske avis The Guardian.
Ifølge studiet har verden mistet 2,5 procent af den samlede masse af insekter om året over de sidste 25-30 år; et tal som forskerne kalder for »chokerende«. En kollaps af store masser af insekter kan udløse en negativ dominoeffekt i insekternes økosystemer, da andre arter er afhængige af insekterne.
»Med mindre vi ændrer vores måder at producere mad på, vil insekter som helhed gå udryddelsens vej om få årtier. Følgevirkningerne, som dette vil få for planetens økosystemer, er mildest talt katastrofale,« skriver forskerne i studiet og fremhæver især insekters »essentielle« funktioner som føde for andre arter, plantebestøvere og nedbrydere af næringsstoffer.
Arterne mangler levesteder
Studiet viser, at brug af pesticider i landbrug og klimaforandringer er med til at presse insekterne. Den allerstørste årsag til de styrtdykkende insektbestande er dog tab af egnede levesteder, oftest fordi insekternes habitater bliver omdannet til landbrug.
Og netop tabet af levesteder er det helt centrale problem ikke bare for insekter, men for truede arter og naturens mangfoldighed i det hele taget, lyder det fra politisk koordinator Gry Bossen fra Verdens Skove:
- Den vilde natur mangler simpelthen plads. Det her studie kigger på insektbestande, men det er en del af et helt grundlæggende problem, som rammer utroligt mange arter, forklarer hun.
- Vi mennesker lægger beslag på større og større arealer til os selv, vores produktion og vores infrastruktur. Men ensformige marker, plantager og driftsskove indeholder kun levesteder til en brøkdel af den kæmpe mangfoldighed af arter, som man finder i vilde og varierede naturområder, understreger Gry Bossen.
Flere biologer har i danske medier understreget, at det formodentligt ikke vil være alle insektarter, der forsvinder, men derimod alle dem, der er specialiseret til særlige nicher i naturen. Dette er dog tragisk nok i sig selv, mener Gry Bossen.
- Det, vi mister, er mangfoldigheden. I en verden uden vild natur vil vi formodentligt stadig have insekter, dyr og planter – men det vil kun være de få arter, der kan stille noget op med vores produktionslandskaber. Vi er i færd med at udrydde den fantastiske rigdom af liv, der eksisterer på denne Jord. Det er derfor, vi simpelthen må og skal give den vilde natur mere plads inden det er for sent. Ikke for vores egen skyld, men fordi vi er ved at ødelægge noget fundamentalt uerstatteligt, siger hun.
Giv mere plads til vild natur
Verdens Skove mener derfor, at det allervigtigste, vi kan gøre for at stoppe tabet af arter, er at give mere plads til vild natur.
- Danmark er et godt eksempel, for langt størstedelen af vores areal bliver udnyttet på den ene eller anden måde, fortæller Gry Bossen.
- Ser man på vores skove, er det indtil for meget nyligt kun i mindre end én procent af dem, at naturen får lov til at udfolde sig helt frit uden tømmerproduktion, dræn og drift. Det er alt for lidt. Det, der skal til, er flere urørte skove, hvor vi giver naturen lidt starthjælp ved at genudsætte de vigtige græssende dyr, vi har udryddet, og derefter lader den passe sig selv og blive vild og varieret igen, uddyber hun.
Foruden det, vi kan gøre hjemme i Danmark, har vi danskere dog også indflydelse på, hvad der sker med insekter og andre arter udenfor landets grænser, mener Gry Bossen.
- Det, vi ser i tropiske lande med noget af verdens allerstørste mangfoldighed af arter, er at skove og andre naturlige økosystemer bliver omdannet til industrielt landbrug. Her bliver der dyrket afgrøder som soja, og denne soja importerer lande som Danmark i stor stil til dyrefoder i vores kødproduktion. Ved for eksempel at skære ned i vores store forbrug af kød, kan vi derfor også hjælpe med at lette presset på den vilde natur i troperne, forklarer Gry Bossen.
Læs mere om studiet og resultaterne her
