De værdifulde vand-ressourcerne ligger gemt under kontinentalsoklerne i Australien, Nordamerika, Kina og Sydafrika.
Lederen af undersøgelserne, australieren Vincent Post, siger, at der er tale om hundrede gange mere vand, end verden har forbrugt siden 1900, skriver det naturvidenskabelige magasin Nature.
Vandmangel mange steder
Vandmangel er udtalt i mange egne af kloden. Forbruget af vand stiger voldsomt, og 40 procent af jordens befolkning mangler den dag i dag tilstrækkeligt vand. Landbrug med overrisling er storforbruger af vand.
Det nyfundne vand stammer fra en fortid, hvor havene stod lavere, og hvor de omtalte områder var udsat for regn. Ressourcen er således hundredetusinder år gamle. Vandstanden steg, efter polerne begyndte at smelte for 20.000 år siden.