Forskere finder bizar knogleædende orm
NATUR – En exceptionel opdagelse af en bizar knogleædende orm i havets dyb vender op og ned på udviklingshistorien, siger marinbiolog og lektor Katrine Worsaae fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Kæmpehannen formår at strække sig 10 gange sin egen kropslængde og på den måde overføre sæd til nabokonerne over større afstande.
Det er ikke mere end 12 år siden, at en bizar knogleædende orm i havdybet blev registreret for første gang. Men nu vender zombie-ormen op og ned på evolutionshistorien, efter at forskere i år har opdaget en ny art med kæmpe-hanner i forhold til den gamle orm.
Katrine Worsaae: Først og fremmest har denne opdagelse understreget endnu en gang, hvor lidt vi ved om dybhavet og dets skabninger, og hvor dejligt mange uopdagede mysterier, der stadig skal udforskes i dybderne.
Bag de nye forskningsresultater står Københavns Universitet i samarbejde med University of California, MBARI Californien og Western Australian Museum. De opsigtvækkende resultater er netop offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.
Sagaen om de knogleædende Osedax-orme begyndte for 12 år siden, fortæller marinbiolog og lektor Katrine Worsaae fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Dengang opdagede man for første gang disse sære dybhavs-skabninger, som mæsker sig i knoglerne fra døde dyr – via et avanceret rodnet af symbiotiske og ‘venligsindede’ bakterier.
Men historien udviklede sig yderligere, da forskere kunne konstatere, at de store hun-orme i denne familie havde et harem af bittesmå dværg-hanner til at parre sig med. Noget hidtil uset i dyreverdenen.
Men dermed slutter historien om zombieormen ikke. Nu har forskerne nemlig opdaget en kæmpehan, som vender op og ned på evolutionshistorien.
Tilbage til år nul
I en ny undersøgelse – netop offentliggjort i Current Biology – tager historien om Osedax en ny og uventet drejning. Det skete, da Greg Rouse (Scripps Institution of Oceanography at UC San Diego) undersøgte nogle sælknogler, hentet op med en ROV-ubåd fra 700 meters dybde i Monterey Bay ud for Californien. I prøverne fra dybet spottede han en usædvanlig zombieorm af samme slægt som den, forskerne fiskede op fra dybet for 12 år siden.
Og da han sammen med de tre forskere, Nerida Wilson (Western Australian Museum), Katrine Worsaae (Københavns Universitet) og Robert Vrijenhoek (Monterey Bay Aquarium Research Institute (MBARI), efterfølgende foretog detaljerede genetiske og mikroskopiske undersøgelser af de nye han-orme viste det sig, at de er af en ny art som evolutionært og udviklingsmæssigt vender op og ned på alt, hvad vi ellers kender fra dyreverdenen.
Hanner og hunner lige store
De nye forskningsresultater viser nemlig, at mens hunnerne af de nye arter minder i størrelse og form om dem, man fandt for 12 år siden i dybet, så er der kæmpeforskel på hannerne. De nyindfangede hanner er nemlig 10.000 gange større end de gamle dværghanner, man kender fra andre zombie-orme.
- Det er en exceptionel opdagelse, som på mange måder er et levende bevis på de evolutionære teorier, vi har beskæftiget os med i årtier, siger marinbiolog og lektor Katrine Worsaae fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
- Den nye kæmpe-han har tilsyneladende fundet tilbage den oprindelige store kropsform, som har været forsvundet i mange millioner år.
Ifølge Katrine Worsaae står dens store krop i skærende kontrast til de mikroskopiske dværghanner af samme slægt, som blev fisket op af dybet for 12 år siden. Deres kropsmuskulatur, indre organer og nervesystem er næsten væk, mens kæmpehannen tilsyneladende har gennemgået en cirkulær evolution og vendt tilbage til sit oprindelige udseende med muskler, stor hjerne og komplekse indre organer.
Et fantastisk eksempel
- Vi kender ikke andre eksempler fra dyreriget, hvor ‘reducerede dyr’ efter så mange år vender tilbage til deres oprindelige form. Derfor er kæmpehannen et fantastisk eksempel på, at den genetiske arv tilsyneladende er bevaret og oven i købet hurtigt kan reaktiveres efter millioner af års dvale, understreger Katrine Worsaae.
Den nye art har også budt på andre overraskelser end størrelse og kropsform. Kæmpehannen har også tilpasset sig parringsakten. Hvor de små dværghanner bliver holdt i et tæt harem omkring hunnens krop, så de nemt kan befrugte hunnen, så byder parringsakten for kæmpehannen på andre udfordringer – afstand og elasticitet. Men det har den også tjek på.
- Både hanner og hunner i denne familie sidder fast på knoglerester i dybet. Derfor kan afstanden til de nærmeste fastsiddende hunner være stor. Så hvordan får man så parret sig som fastsiddende han med det modsatte køn. Vores undersøgelser af deres muskulatur – samt studier af levende orme i akvarier – viser, at kæmpehannen formår at strække sig 10 gange sin egen kropslængde. På den måde kan de elegant overføre deres sæd til nabokonerne over større afstande. Derfor syntes vi, at den nye art fortjente at blive opkaldt Osedax priapus efter den græske frugtbarhedsgud Priapus, siger Katrine Worsaae.
Vendt op og ned på det hele
Forskerne ved ikke præcis, hvad der har forårsaget denne tilbagespoling af evolutionen, men har dog nogle bud.
En forklaring kan være, at der på visse knogler er nok plads og føde til, at der kunne opstå arter med kæmpehanner – uden at det udkonkurrerede hunnerne. En anden fordel kan være, at hvis der kun er kort tid til at parre sig, så er det en fordel for hunnerne, at de ikke først skal skaffe sig et harem af dværghanner.
