Fond til grøn omstilling på finansloven

Enhedslisten får med årets finanslov opfyldt et af partiets hovedkrav til regeringen, en fond, som private virksomheder skal kunne låne penge af til grøn omstilling. Det erfarer Politiken.

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Helt konkret smider staten 200 millioner kroner i fonden som en slags egenkapitalindskud, som private virksomheder skal kunne søge om at låne. Derudover vil fonden med statsgaranti i ryggen kunne optage billige lån hos eksempelvis pensionskasser og formidle lånene videre til projekter til gavn for miljøet og klimaet.

Ifølge den aftale, regeringen og Enhedslisten har indgået, følger en statsgaranti på op til 5 milliarder kroner til optagelse af lån.

Hverken finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) eller Enhedslisten ønsker over for Politiken at kommentere delforliget. Parterne forhandler i disse dage på højtryk.

Tænketank jubler
Direktør i den grønne tænketank Concito Thomas Færgeman vil til gengæld gerne kommentere udsigten en grøn fond i milliardstørrelse.

- Hvis de har lavet sådan en aftale, er det umådelig positivt, for det er en slags garanti for, at man kan investere i ting, der kan blive morgendagens teknologi, men hvor man godt kan være bekymret for, om traditionelle investorer vil investere i det nuværende marked, siger han til Politiken.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: