Folketinget vedtager plan mod MRSA

MRSA: Regeringen har indgået aftale med Enhedslisten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti om en handlingsplan, der skal bekæmpe husdyr-MRSA.

Forbruget af antibiotika skal reduceres 18 procent i løbet af tre år. Foto: Colourbox

Regeringen har netop indgået en aftale en række af Folketingets parti om en fire-årige handlingsplan, der skal lægger rammerne for bekæmpelse af de multiresistente MRSA-bakterier. Blandt andet skal forbruget af antibiotika i svinestaldene reduceres 15 procent inden 2018.

- Antibiotikaresistens er et stort sundhedsmæssigt problem. Derfor er jeg særligt tilfreds med, at der er bred enighed om en markant reduktion af forbruget, så vi i årene fra 2009 til 2018 samlet når op på en reduktion på 30 procent, siger Dan Jørgensen.

Dan Jørgensen kalder handlingsplanen for ‘ambitiøs’, men kritikere mener, at forbruget af antibiotika skal meget længere ned.

Smittespredning et meget alvorligt problem
Med i aftalen er Enhedslisten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe, der blev nedsat i efteråret.

- Smittespredningen fra dyr til mennesker er et meget alvorligt problem. Derfor er jeg også rigtig glad for, at partierne efter et konstruktivt forhandlingsforløb er enige om at iværksætte en ambitiøs handlingsplan, der skal reducere husdyr- MRSA frem mod 2018, siger Dan Jørgensen.

Handlingsplanen skitserer initiativer på følgende områder:

  • Reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 pct. fra 2015 til 2018.
  • Hygiejnetiltag for alle der arbejder i svinestalde.
  • Reduktion af smitte i de enkelte besætninger.
  • Overvågningsprogrammer for udviklingen i husdyr-MRSA.
  • Styrket forskning i smitteveje for husdyr-MRSA.
  • International indsats -herunder pres for at fremme EU antibiotikastrategi.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: