Folkefarme og delelandbrug kan være løsningen
ØKOLOGI – Delelandbrug, sharemilking, folkefarme og fondseje er eksempler på nye typer landbrug, der kan fungere som modeller for fremtidens landbrug.
Egholm Folkefarm ligger på en lille ø i Limfjorden og kalder sig Aalborgs lokale spisekammer. For en anpart på 5.000 kroner får man adgang til lokale økologiske råvarer og meget andet. Foto: Morten Telling
Der er brug for et generationsskifte i landbruget og nye typer landbrug, der kan gør det muligt for unge økologiske landmænd at komme i gang uden at sætte sig i gæld til op over begge ører.
I samarbejde med Villum Fonden har Økologisk Landsforening derfor undersøgt nye ejerformer som alternativ til det traditionelle selveje, som gør det muligt at etablere moderne bæredygtige landbrugsbedrifter uden at blive belastet af en voldsom milliongæld.
Økologisk Landsforening har fundet frem til 12 forskellige landbrug og beskriver i et nyt hæfte otte modeller for det, foreningen betegner som »det samfundsnyttige landbrug«.
De nye bedriftstyper introducerer samtidig nye begreber som sharemilking, folkefarm og økologisk jordbrugsfond.
Det Samfundsnyttige Landbrug har til formål at udvikle nye modeller for et dansk landbrug, der er til større nytte for samfundet. Landbrug med mindre gæld, landbrug med flere mennesker, landbrug med mere natur, landbrug tættere på borgerne og landbrug, der er lettere tilgængelige for nye, unge landmænd.
- De nye modeller for landbrugsvirksomheder baserer sig på samarbejde mellem landmænd indbyrdes og mellem landmænd og jordejere, borgere og kommuner, forklarer Lone Andreasen, der er projektleder for Det Samfundsnyttige Landbrug i Økologisk Landsforening.
- Der er et nytte-potentiale for alle parter, og derfor har vi i projektet arbejdet med, hvordan sådanne samarbejder kan etableres og fungere i praksis, siger hun.
Blandt de 12 cases er:
- Bundgaard Sharemilking ved Vester Halne,
- Samsø Økologisk Jordbrugsfond,
- Hegnsholt Hønseri i Lejre,
- Egholm Folkefarm ved Aalborg og
- Topkærgaard ved Aarhus.
De otte modeller for samfundsnyttige landbrug er:
- Delelandbrug,
- Folkefarm,
- Driftsfællesskab,
- Kulturfællesskab,
- Naturpleje,
- Abonnement,
- Lokal Økologisk Jordbrugsfond samt
- Landbrug med sociale arbejdspladser.
National økologisk jordbrugsfond
Generationsskifte i landbruget har været et af de centrale omdrejningspunkter i projektet. Landbrugets gældsætning og gårdenes størrelser har sammen med finanskrisen i 2008 sendt mange landbrug ud i økonomisk uføre og har gjort det meget svært for nye, unge landmænd at finansiere et traditionelt selveje af en gård.
Flere af projektets cases og flere af de otte modeller omfatter løsninger på generationsskifteudfordringen i dansk landbrug, skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.
Det samme gør Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening har stiftet som en udløber af projektet. Fonden har til formål at opkøbe landbrugsjord og stiller krav om, at landmanden, der køber eller lejer gården, vil drive landbruget økologisk.
- Med Danmarks Økologiske jordbrugsfond sikrer vi tre centrale elementer for både Danmark og landbruget; mulighed for generationsskifte, mere jord omlagt til økologi og større biodiversitet på de omlagte ejendomme, og giver danskerne mulighed for at bidrage, siger Kim Qvist, direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.
Mødestedet er et andet værktøj udviklet i projektet. Et online mødested for unge landmænd uden gård og erfarne, etablerede økolandmænd, som mangler yngre kræfter til at tage over.
Det Samfundsnyttige Landbrug har desuden udviklet en række rådgivningsprodukter omkring generationsskifte. Rådgivning, der er målrettet landmænd med og uden gård.
- Projektet har skabt nogle spændende nye modeller for bl.a. generationsskifte, ejerskab og fællesdrift, samt ikke mindst fondsdannelse. Næste vigtige skridt bliver at udbrede de nye modeller, så der kan skabes større samfundsnyttig effekt, siger Helene Bjerre-Nielsen, programansvarlig for miljø i Villum Fonden.
Det Samfundsnyttige Landbrug fortsætter
Projektets modeller og værktøjer lever videre i Økologisk Landsforenings tværfaglige rådgivning, og derudover søges en tillægsbevilling hos Villum Fonden til yderligere udbredelse.
- Landmændenes gennemsnitsalder er 63 år og gælden i erhvervet uhyggelig stor. Der er brug for udvikling i ung og grøn retning, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Strukturudviklingen har bragt landbruget nærmere godsejervældet, som vi forlod for 200 år siden, og længere væk fra den sociale andelsverden, der blomstrede for 100 år siden. Der skal et nyt mindset til at skabe ny retning og nye rollemodeller for de næste 100 års udvikling i dansk landbrug, siger han.
- Med Det Samfundsnyttige Landbrug har vi arbejdet med en lang række meget konkrete eksempler og skabt helt nye måder at organisere og eje landbrug på. Kimen er lagt for nye tider, som er meget lovende for at skabe en ny og grønnere udvikling i landbruget, som unge generationer kan se sig selv i, siger Per Kølster.
Der har aldrig før været så få landbrug i Danmark. I de seneste mange årtier er de små og mindre landbrug opkøbt af de store landbrug, og størstedelen af jorden er i koncentreret på få hænder. Tilbage er nu under 10.000 heltidslandbrug, hvor der er mindst en arbejdsplads.
