Fødevaresystemet er på kanten af kollaps
MAD – Verden mangler ikke mad. Problemet er, at vi producerer alt, alt for meget af det forkerte. Derfor haster det med en grundlæggende omstilling af det globale fødevaresystem, mener Tim Lang, der er professor i fødevarepolitik ved City University i London.
Tim Lang frygter, at det globale fødevaresystem er ved at kollapse. Foto: Gustav Bech
De globale, nationale, regionale og lokale fødevaresystemer har det skidt. Mere end almindeligt skidt, ja faktisk katastrofalt dårligt. Det mener professor i fødevareøkonomi ved City University London, Tim Lang. Og spørger man ham, hvad det er, der er så galt, falder svaret prompte:
- ALT! Alt, siger professoren med eftertryk. Det, der er galt, er, hvad vi spiser, hvor det kommer fra, hvordan det er produceret, hvordan vi spiser det, hvor vi spiser og hvorfor. Alt er galt, gentager han.
Tim Lang var en af hovedtalerne på en stor konference, Food & the City, som Aalborg Universitet i København arrangerede sidst i august med det formål at give nye perspektiver på debatten om nutidens og fremtidens fødevareforsyning til verdens voksende storbyer.
Overproduktion af det forkerte
Stadig flere af klodens indbyggere bor i de store byer og urbaniseringen fortsætter. Sammen med den hastige befolkningstilvækst er det en af de absolut største udfordringer for menneskeheden i dag. I 2050 vil jordens befolkning have passeret ni milliarder, og det er et presserende spørgsmål, hvordan den voksende befolkning, især i byerne, skal brødfødes i fremtiden.
- Men spørgsmålet er forkert stillet, siger Tim Lang. Problemet er ikke underproduktion, men overproduktion og fejlproduktion. Der produceres ikke for få fødevarer i verden, men derimod alt for meget af det forkerte.
Overproduktion og overforbrug af de forkerte fødevarer skaber enorme problemer socialt, økonomisk og miljømæssigt. De billige fødevarer fører til overforbrug, og i virkeligheden er de slet ikke billige, mener han.
- Vi har et kæmpe problem med øgede sundhedsudgifter, som er en følge af dårlig ernæring. Miljøomkostningerne er heller ikke indregnet i fødevareprisen, og alle udgifterne i forbindelse med klimaforandringer kommer først senere. Derfor afspejler de billige fødevarer slet ikke de reelle omkostninger.
Tim Langs forskningsfelt er netop spørgsmålene om, hvordan miljø, sundhed og social retfærdighed kan spille sammen i et bedre fødevaresystem, og det er det, der er afgørende at fokusere på – ikke tekniske løsninger og yderligere industrialisering af landbruget.
- Vi har en tendens til at se problemerne som tekniske problemer, men det helt afgørende er at sætte mennesket i centrum, siger den britiske fødevareprofessor.
Det moderne fødevaresystem er skabt til at løse problemer fra forrige århundredes Europa, nemlig sult og dyre svært tilgængelige fødevarer. Men de billige fødevarer resulterer i voldsomme sundhedsudgifter som følger af overvægt og dårlig ernæring. Foto: Colourbox
De fede fattige
Tim Langs fokus på mennesket fremfor teknologien falder fint i tråd med hans akademiske baggrund. Han er oprindeligt uddannet socialpsykolog, men droppede den akademiske karriere i 1970erne for at blive landbrugskollektivist i Forest of Bowland i Lancashire.
Det ændrede hans fokus fuldstændig, så da han senere vendte tilbage til storbyen og universitetsverdenen, blev fødevarer og fødevarepolitik hans centrale arbejdsfelt.
- Det moderne fødevaresystem er skabt til at løse problemer fra forrige århundredes Europa, nemlig sult og dyre svært tilgængelige fødevarer. Fødevaresystemet er blevet revolutioneret, og det har været en enorm succes. I 1950erne brugte en gennemsnitlig familie i Storbritannien 25 procent af indkomsten på mad. I dag er tallet 9 procent, og det betyder, vi har fået råd til ferierejser, mere tøj til børnene, biler og andre forbrugsgoder, påpeger han.
Det, der er brug for nu, er imidlertid en grundlæggende omstilling af det succesrige fødevaresystem. De store mængder af billige, industrielt producerede fødevarer har skabt nye problemer, og Tim Lang advarer om, at ikke alene de rige lande står over for kolossale sundhedsudgifter som følge af overvægt og dårlig ernæring. Nu er de rige tynde og de fattige tykke i den rige verden, og ulighederne vokser.
Mad er for let tilgængelig
De industrielt producerede fødevarer er efter Tim Langs mening ikke alene for dårlige og for billige, de er også alt for let tilgængelig i den moderne storby.
- Jeg kan ikke gå ind på min lokale togstation uden at støde ind i 30-40 steder, hvor jeg bliver tilbudt mad eller mindet om mand. Hele vejen er beskeden: Du er ulykkelig, du er neurotisk, du er træt, du har arbejdet mange timer, du har langt hjem – uanset hvad, er svaret: SPIS. Løs dine problemer og let din neurose: SPIS. Derfor spiser folk hele tiden, mener han.
Personligt forsøger Tim Lang at gøre op med den industrielle madkultur. Han er vegetar og har været det i mange år, dyrker selv en stor grønsagshave i London sammen med sin kone, og er formand for den økologiske haveforening Garden Organic, som har 35.000 medlemmer.
Tim Lang fremhæver de urbane haver og det faktum, at hver femte skole i Storbritannien nu eksperimenterer med en eller anden form for skolehave, hvor elever eksperimenterer med havedyrkning. Det er opløftende, men man tager fejl, hvis man tror, køkkenhaver på tagterrassen og højbede i skolegården alene er vejen frem.
Urbane haver er ikke nok
Tim Lang advarer mod at tro, det er de urbane haver, gourmetkokkes eksperimenter og storbyelitens interesse for lokale fødevarer, der kan drive den store omstilling af fødevaresystemerne, som han mener, er nødvendig.
- Jeg støtter den slags initiativer, men de batter ikke meget. Britiske haver producerer 1 procent af fødevarerne i Storbritannien, så det er en helt anderledes omstilling, der skal til, understreger han.
Men urban gardening bevægelsen har en vigtig pædagogiske og social rolle, og den er med til at øge den almene forståelse for, at mad og fødevaresystemer er afgørende for velfærden i det moderne samfund, mener han.
Det, der skal til, er imidlertid et samspil og samarbejde mellem fødevareindustrien, politikere på alle niveauer og diverse NGOer, forskere og akademikere om at bane vejen for nye måder at producere og forbruge fødevare på.
- Klimaforandringerne vil få ødelæggende virkning på fødevareindustrien i løbet af få årtier, og det ser vi allerede tegn på, at industrien forstår. De bliver nødt til at tage det alvorligt. Det neoliberale projekt har i årtier været at udhule staten. Men nu har den store fødevareindustri brug for staten til at regulere og dæmme op for effekterne af klimaforandringerne, siger Lang.
Nye alliancer er en forudsætning for omstilling
Derfor mener han, at der vil opstå nye alliancer, som er en afgørende forudsætning for en stor omstilling af fødevaresystemerne.
- Og jeg tror, der kan ske noget afgørende, når den økologiske bevægelse, de sociale bevægelse og andre NGOer også kommer ud af deres små nicher og slutter sig sammen, siger den britiske fødevareprofessor.
Tim Lang grundlagde centeret for Food Policy ved City University London i 1994 og har været professor samme sted siden 2002. Han har desuden blandt andet været rådgiver for WHO, FAO og UNEP, og senest har han været med til at indstifte »The 100 World CIties Urban Food Policy Pact« i Milano i 2015.
