Det kan være lidt af en ørkenvandring for fattige bønder og eksportvirksomheder i Indien eller Afrika at finde vej til butikshylderne i det rige Vesteuropa og USA.
Tekniske handelshindringer, skrappe regulativer og oven i hatten flere hundrede forskellige nationale fortolkninger af de internationale økologiske avlsregler, blokerer for, at samhandelen fungerer i praksis og dermed kan anspore flere u-landsbønder til at dyrke økologisk.
Forbedringer på vej
Men nu forsøger FN i samarbejde med økologernes internationale organisation, IFOAM, at bane vejen og rydde nogle af de værste handelshindringer af vejen.
En fælles arbejdsgruppe, der har tygget på problemerne i seks år, har netop præsenteret to nye redskaber, der skal lette samhandelen og få de mere end 400 statslige og private certificeringsorganer til at spille bedre sammen.
Problemet er, at produkt, der er godkendt som økologisk under et system ikke nødvendigvis lever op reglerne under et andet. Det volder hovedbrud og koster dyrt for økologiske virksomheder, der gerne vil eksportere til andre dele af verden.
Den økologiske verdenshandel stiger 15-20 pct. årligt og mere end 100 lande eksporterer i dag certificerede økologiske produkter.