FN kan styrke grøn økonomi på globalt plan
Kommentar – FN har netop vedtaget nye mål for bæredygtig udvikling. Det er et skridt på vejen mod en mere solidarisk og grøn økonomiforståelse, og det må man glæde sig over, skriver Andreas Hansen, som er ny blogger på OrganicToday.dk.
FN har netop vedtaget nye mål for bæredygtig udvikling. Det er et skridt på vejen mod en mere solidarisk og grøn økonomiforståelse. Grafik: FN
FN’s 193 medlemslande har med Mogens Lykketoft i spidsen netop vedtaget 17 nye verdensmål for 2030, og det er tegn på en begyndende udvidet økonomiforståelse. Det kommer dels til udtryk i betoningen af, at de 17 mål skal ses som indbyrdes integrerede med hinanden, men også i flere af de enkelte mål.
Den økonomiske dimension indgår direkte i mål 8, der sigter på at fremme en vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst – herunder fuld beskæftigelse og ordentlige arbejdsvilkår.
På den måde viser målet, at økonomisk vækst i sig selv ikke er nok, men at der også skal tages højde for sociale faktorer, og at væksten kommer alle til gode. Især er begrebet »inklusiv«, som også anvendes i forbindelse med flere af de andre mål, vigtigt.
Med »inklusiv« signaleres det klart, at økonomisk fremgang skal bredes ud både i og mellem lande, og betoningen er blandt andet et resultat af de senere års erfaringer med fattigdomsbekæmpelse og stigende ulighed.
Ekstremt fattige samlet i få lande
Mens FN’s eksisterende mål for 2015 om en halvering af antallet af mennesker, der lever for mindre end 1,25 dollars, er opnået, har man samtidig konstateret, at den ekstreme fattigdom er meget koncentreret i specifikke områder på kloden. 60 procent af verdens ekstremt fattige er fx i dag samlet i fem lande, hvorfor der med de nye mål fokuseres på, hvordan man får alle med.
Udover selve bekæmpelsen af ekstrem fattigdom er der en stigende opmærksomhed på betydningen af lighed for social sammenhængskraft såvel lokalt, nationalt som globalt.
Dette gælder også for globale økonomiske organisationer som IMF og Verdensbanken, der ellers tidligere har udvist tro på en såkaldt triple down effect, hvor udgangspunktet er, at øget rigdom hos de velstillede automatisk også vil komme resten af befolkningen til gode.
Uligheden mellem landene
I FN’s nye bæredygtighedsaftale giver denne nye økonomiforståelse sig udtryk i, at mål 10 direkte sigter på at reducere uligheden i og mellem lande. Det lyder måske ikke er meget, men det er faktisk ret nyskabende, at verdens lande indgår en officiel aftale om at reducere uligheden både i og mellem landene.
På den måde er der givet håndslag om, at der ikke blot er tale om fattigdomsbekæmpelse, men at nogle lande og befolkningsgrupper skal have større andel af den samlede kage, end tilfældet er i dag.
Det halter på den grønne side
Pave Frans var med, da verdens ledere på FN's generalforsamling godkendte 17 globale mål, der skal sikre en bæredygtig udvikling. Paven talte blandt andet for en »ansvarlig kapitalisme«. Her ses han sammen med den danske formand for generalforsamlingen, Mogens Lykketof. Foto: UN
Mens den nye aftale på den solidariske side giver ret klart udtryk for nye strømninger i den etablerede økonomiforståelse, halter det lidt mere på den grønne side, selvom der også her er fremskridt. I mål 8 angives det – som tidligere skrevet – at den økonomiske vækst skal være både vedvarende og bæredygtig.
Det har været kritiseret af mange NGO’er, da det på den måde forudsættes, at vedvarende økonomisk vækst kan forenes med et bæredygtigt forbrug af klodens ressourcer. Denne kritik er forståelig, og man kunne have ønsket, at aftalen havde forholdt sig eksplicit til de mulige udfordringer ved denne forudsætning.
Omvendt er det netop derfor, at en af aftalens andre forudsætninger om, at de 17 mål skal ses som integreret i hinanden, er så vigtig. I aftalen betones vigtigheden af opmærksomhed på planetens grænser, ligesom flere af de øvrige mål adresserer naturressourcespørgsmålet – herunder behovet for øjeblikkelig handlen på klimaområdet.
Bæredygtig produktion og forbrug
Fx er ønsket med mål 12 at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre ligesom havmiljø og landmiljø er i fokus i mål 16 og 17. Da målet om økonomisk vækst er integreret i sociale og miljømæssige mål, kan økonomisk vækst altså ikke ses isoleret fra de andre faktorer.
Selvom der fortsat er lang vej til en egentlig bæredygtig økonomi og økonomisk forståelse på højde med det ambitionsniveau, som findes blandt mange NGO’er og i stigende grad i akademiske kredse, må man glæde sig over det skridt mod en mere solidarisk og grøn økonomiforståelse, som aftalen er udtryk for.
Det er ganske flot, at det er lykkedes at få FN’s 193 medlemslande til at indgå en officiel aftale, hvor den bredere økonomiforståelse kommer til udtryk. Aftalen er derfor også et godt afsæt til fortsat videreudvikling af, hvad det vil sige at have et bæredygtigt globalt økonomisk system, og hvordan vi kommer derhen.
FN-systemet, FN’s medlemslande, de private virksomheder og civilsamfundet er alle vigtige aktører i den fortsatte udvidelse af økonomisk forståelse.
Andreas Hansen er ny blogger på OrganicToday.dk og vil i de kommende måneder jævnligt skrive om bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Andreas Hansen er specialkonsulent i Københavns Kommune og formand for FN-forbundets Bæredygtighedsudvalg.
