Fluelarver er et godt proteinfoder til økologisk fjerkræ
ØKOLOGI – Fluelarvemel suppleret med levende fluelarver er et godt alternativ til fiskemel i økologisk hønsehold. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, Foulum.
Kyllingerne åd fluelarverne med stort velbehag, og gruppen, der blev fodret med levende larver, opnåede den højeste tilvækst blandt de tre grupper.
Fluelaver og fluelarvemel har vist sig at være et godt alternativ til fiskemel i det økologiske hønsehold. Det viser forsøg gennemført i projektet BioConval, som er støttet af Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).
Manglen på lokalt dyrket proteinfoder med tilstrækkeligt højt indhold af svovlholdige aminosyrer, er en stor udfordring for den økologiske fjerkræproduktion.
Da man ikke må bruge syntetiske aminosyrer i økologisk produktion, er de økologiske fjerkræproducenter afhængige af animalske proteinkilder med en gunstig aminosyreprofil som f. eks. fiskemel. Men fiskemel er en begrænset ressource, og derfor er det vigtigt at finde alternativer.
Larver gav bedre tilvækst
BioConval projektet havde et dobbelt formål. Det var dels et komposteringsforsøg, som undersøgte muligheden for at forbedre indholdet af plantetilgængelige næringsstoffer i fjerkrægødning, dels et fodringsforsøg, hvor det blev undersøgt, om de fluelarver (Musca domestica), som indgik i komposteringsprocessen, kunne høstes og bruges som proteinfoder.
Aarhus Universitet, Foulum stod for et forsøg med økologiske hønekyllinger, hvor vi undersøgte tilvæksten ved fodring med levende fluelarver og larvemel sammenlignet med fiskemel og effekten på fuglenes tarmsundhed og adfærd.
I forsøget indgik 450 daggamle hønekyllinger (Hisex white). De blev inddelt i tre grupper, der over en periode på otte uger blev fodret med tre foderblandinger med forskellige proteinkilder: 1) fiskemel, 2) fluelarvemel, 3) fluelarvemel plus friske fluelarver. Der blev tildelt 2-3 g friske larver per kylling én gang dagligt. Kyllingernes vægt og foderforbruget blev registreret hver anden uge.
I slutningen af forsøget blev der udført en individuel frygttest på alle kyllinger.
Mindre frygt hos kyllinger
Kyllingerne åd fluelarverne med stort velbehag, og gruppen, der blev fodret med levende larver, opnåede den højeste tilvækst blandt de tre grupper.
Kyllingerne åd fluelarverne med stort velbehag, og gruppen, der blev fodret med levende larver, opnåede den højeste tilvækst blandt de tre grupper. De åd ca. 6 g mindre blandingsfoderet pr. dag, selv om de kun fik 2-3 g friske larver, og frygttesten viste desuden, at de var mindre frygtsomme end kyllingerne i de andre to grupper.
Forsøget viste også, at fluelarvemel giver fuldt ud så god tilvækst som fiskemel, og derfor fint kan anvendes som alternativ proteinkilde i den økologiske produktion. Levende larver er altså som helhed et lovende fodermiddel både ernæringsmæssigt og især velfærdsmæssigt.
Der er dog altid en vis smitterisiko forbundet med brugen af larver, som er dyrket i gødning. Derfor er der brug for at udvikle en egnet rensemetode, som kan minimere denne risiko.
Artiklen af Ricarda M. Engberg er skrevet i samarbejde med og Anja B. Riber, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum og Steen Nordentoft, DTU, Fødevareinstituttet.
