Over halvdelen af beslutningstagerne i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der har stor indflydelse på udformningen af den kommende reform af EU`s fælles landbrugspolitik (CAP), har tætte forbindelser til erhvervet.
25 af udvalgets 46 medlemmer er nuværende eller tidligere landmænd og andelshavere i landbrugsselskaber, ligesom gruppen tæller tidligere lobbyister for landbruget og andre eksempler på tætte bånd til sektoren, dokumenterer den nye Greenpeace-undersøgelse »Out of Balance«.
Greenpeace advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for hensynet til folkesundheden og miljøet, hvis Europa-Parlamentet fortsat tildeler Landbrugsudvalget en dominerende rolle i arbejdet med reformen, der kommer til at sætte rammerne for de omfattende støtteordninger til landbruget i perioden 2021-27.
»Det er problematisk, at et flertal af medlemmerne fra det magtfulde landbrugsudvalg har direkte eller indirekte interesser i landbrugserhvervet, for de har dermed en personlig økonomisk interesse i, hvordan landbrugsreformen udformes,« siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace.
Magtfordelingen er ude af balance
Store dele af Europas og Danmarks landbrug er i dag så industrialiseret og kødproduktionen så høj, at det i betydelig grad skader klima, miljø, natur, biodiversitet og folkesundhed.
»Det giver god mening, at der sidder parlamentsmedlemmer med forstand på erhvervet i udvalget, men magtfordelingen er ude af balance, når over halvdelen af medlemmerne har tætte forbindelser til landbruget. Vi så gerne, at parlamentsmedlemmer med ekspertise inden for blandt andet klima og sundhed var stærkere repræsenteret for at sikre mere alsidige og almene interesser, når det gælder landbrugets udvikling,« siger Kristian Sloth.
Dohrmann ejer adskillige landbrug
Der sidder to danske parlamentsmedlemmer i udvalget, nemlig Jens Rohde fra Radikale Venstre og Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann.
Jens Rohde har ingen interesser i landbruget, mens Jørn Dohrmann og hans selskaber ejer adskillige landbrug og derfor er blandt de 25 medlemmer med forretningsmæssig eller personlig tilknytning til erhvervet.
Landbrugsreformen bliver til i forhandling mellem EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet. Her bliver det afgørende, hvor egenrådigt et mandat, Parlamentet giver Landbrugsudvalget. Greenpeace opfordrer til en høj grad af inddragelse og indflydelse fra Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i arbejdet med reformen af den europæiske landbrugspolitik.
Samtidig opfordrer Greenpeace til, at landbrugsstøtten fremover vil tilskynde til en mere bæredygtig produktion, der beskytter miljøet og klimaet. For få uger siden kunne vi påvise, hvordan EU’s landbrugsstøtte i dag belønner de største ammoniakforurenere og understøtter den intensive kødproduktion – ikke mindst i Danmark.
Massiv støtte til industri-landbrug og kød
»EU giver i dag massiv støtte til det industrielle landbrug og en voldsom høj kødproduktion, der belaster natur, klima og folkesundhed. Den største forurening med ammoniak kommer fra sværvægterne i kødproduktionen, og alligevel får de millioner af kroner i landbrugsstøtte. På klimafronten ser vi, at Danmarks produktion af køer og svin står for knap en femtedel af Danmarks udledning af klimagasser,« siger Kristian Sloth.
»Miljøets interesser skal varetages langt bedre i EU, så vi får en landbrugsreform, der bl.a. bruger flere støttekroner på bæredygtig produktion af plantemad frem for at understøtte en kolossal og forurenende kødproduktion. Det bør blandt andet sikres ved, at det magtfulde landbrugsudvalg får et nødvendigt grønt modspil, når rammerne for fremtidens europæiske landbrug skal sættes,« siger Kristian Sloth.
Når Kommissionen omkring 1. juni har fremlagt sit forslag til landbrugsreformen, vil Europa-Parlamentet efterfølgende beslutte, i hvor høj grad udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed skal være involveret i forhandlingerne om reformen.
Læs undersøgelsen Out of Balance – industry links in the European Parliament Agriculture Committee.