I Californien, som er den førende økologiske stat i USA steg antallet af certificerede økologiske landbrug og virksomheder sidste år med otte procent, og det økologiske landbrugsareal voksede fra 558.137 til 603.545 hektar.
Det er især frugt og specialafgrøder, der har fremgang. Arealet med rosiner, druer og citrusfrugter er øget betydeligt og det samme er arealet med økologiske bær og nødder, oplyser California Certified Organic Farmers.
Hver femte øko-brug i Californien
Hver femte af USA´s 14.540 økologiske landbrug ligger i Californien, viser helt nye tal fra det amerikanske landbrugsministerium, der netop har offentlig gjort resultatet af den første store undersøgelse af produktions og afsætningsvilkårene for økologiske landbrug.
Undersøgelsen viser, at de økologiske brug kun udgør knap én procent af samtlige bedrifter og i 2008 omsatte for 3,16 milliarder dollar.