Tre dage hvor man vender Dan Jørgensen ryggen for at koncentrere sig om sin egen tilstedeværelse på Food Festival i Aarhus, og så kommer man hjem til endnu et rystende ligegyldigt populistisk projekt fra vores fødevareminister.
Ligegyldigt er måske et lidt groft ord, der er jo en mening med alt her i denne verden, selv om det sommetider ikke virker sådan, men lad os lige vende tilbage til det senere.
Rådet for mindre bolognese
Det er madvanerne, vi skal gøre noget ved. Vi skal holde op med at lave al den spaghetti bolognese. Et problem, der fylder meget for vores minister, så han har nedsat en tænketank.
Alene ordet tænketank har en svag klang af ligegyldighed. Det har altid været de siddende regeringers bedste kort ‘lad os nu starte med at brainstorme’. Det ender næsten altid med, at stormen lægger sig, en rapport bliver lavet og ditto arkiveret lodret. Men ingen skal sige, at der ikke er gjort noget!
Vi laver de samme få retter for meget. Repertoiret er simpelthen for lille.
Det kan jeg måske godt forestille mig. Der bliver helt sikkert lavet en uhyggelig del frikadeller, koteletter, stegt flæsk, og måske flæskesteg lørdag aften. Det ville da være fantastisk, hvis vi kunne få mere variation ind.
Så der skal laves en tænketank, og hvem er mere oplagt som formand end flæskesidernes ukronede konge, Søren Gade?
Man kan sagtens forestille sig ham arbejde benhårdt på, at der skal mere bulgur og flere kikærter på tallerkenen. Han er i forvejen sådan en slags ekspert i arabisk fra sin tid som forsvarsminister.
Spøg til side – hvad i himlens navn laver han som formand for dette råd? På Fødevareministeriets hjemmeside kan man læse, hvor glad Dan er for, at Søren har sagt ja til pladsen. Det stinker mere end oplandet til en svinefabrik på en forårsdag.
Vækst til industrien
Det er ren og skær taktik og rygklapperi fra begges side, og jeg begriber stadig ikke, hvad denne slet skjulte og gentagne alliance skal tilføre vores madkultur. Landbruget, som vi kender det i dag, er sammen med supermarkedernes fokus på strømlinede produkter og færdigretter, nogle af dem, der bærer skylden for den elendighed, Dan vil prøve at rette op på.
Tv-kendisser, sundhedsapostle og landbrugstoppen er med på den lange liste af kloge hoveder, der skal sidde og tænke store tanker om dit middagsbord. Og mon ikke de hurtigt kan blive enige om, at man skal huske, når nu danskernes spisevaner udfordres, at det skal give vækst i dansk industri, sikre nogle flere månegrise, og flere gode momskroner på den lidt bedre råvare. Vi skal jo vækste! For gud og fædrelandets skyld.
Men måske Dan ikke rigtig har øje for den udvikling, der er sket i landet de seneste mange år? Hvem skal lave mad, når mor og far arbejder til kl. 17? Hvem skal blive inspireret, når der skal handles ind i rask trav? Hvem skal lære børnene at lave mad, når de stressede forældre ikke engang selv har overskud til at lave ordenlig mad fra bunden? Hvem skal sikre, at skolekøkkenerne er i en brugbar stand? Og hvem var det nu, der syntes, at løsningen på det hele var, at vi bare skulle arbejde 12 minutter længere – så blev alt godt igen?
En ørken af ligegyldig elendighed
Man kan godt frygte, at den udvalgte delegation i Rådet for mindre Bolognese koster mere at holde i gang, end at få lavet nogle nye fantastiske børnekogebøger og apps til gratis brug i alle skolekøkkener.
Man kunne godt forestille sig, at der kunne blive til nogle ekstra skolekøkken-undervisere eller nogle spændende ekskursioner til producenter, der rent faktisk laver gode råvarer til inspiration for elever og lærere. Men nej, lad os nedsætte en tænketank, så gør vi da noget.
Til sidst er jeg lige nødt til at korrigere Dans allerførste udtalelse på den ministerielle hjemmeside. “Danmark har et unikt fadebur af gode råvarer, der skal helt ind på de danske spiseborde.”
Nej Dan, Danmark er en ørken af uendelig ligegyldigt overforarbejdet, stærkt pacet, overfodret, kunstgødet, gennemsprøjtet vakuumpakket elendighed. Start med at fjerne alle de regler der favoriserer storindustrien og dræber alle de små initiativer, og du skal se løjer og grønlangkål.
█ Søren Kvist er økologisk gårdejer med fokus på selvforsyning via både husdyr, planteavl og jagt, endvidere arbejder Søren som vinmager både med dyrkning af æbler og forarbejdning af samme i gårdens vineri.