Film om dyremishandling i landbruget vækker afsky
LANDBRUG – Ny film fra Anima om produktionsdyrenes lidelser fra fødsel til død vækker afsky og får tusindvis til at droppe kødet helt eller delvis. Kom med bag facaden på slagterier og industri-landbrug og se, hvordan dit kød har haft det, før det ender i køledisken.
Mød dit kød, før det ender i køledisken. Anima inviterer os med bag facaden på danske dyrefabrikker og slagterier for at se, hvordan dyrene har det. Skærmbillede fra filmen.
En ny film fra dyreværnsforeningen Anima, som viser, hvordan dyrene i den værste del af industri-landbruget lider og til sidst ender deres dage på slagteriet, vækker afsky og får i tusindvis af danskere til at reagere med stærke følelser. Mange erklærer, at de er villige til helt at droppe kødet og blive vegetarer.
På få dage er filmen blevet delt og kommenteret mere end 10.000 gange og er blevet afspillet over en halv million gange på facebook, oplyser Anima.
Sjældent indblik
- Vi skylder os selv og dyrene at vide, hvordan kødet produceres. Animas video Mød Dit Kød giver et sjældent indblik i danske industridyrs liv. Det er en barsk omgang, men det er vigtigt at vide, siger Sarah Grünewald, der er vært på tv-programmet Vild med Dans.
Hun siger, at filmen har fået hende til at droppe kødet fem dage om ugen og håber, at alle vil se videoen og overveje kraftigt at skære ned på deres kødforbrug.
- Til gavn ikke kun for dyrene men også for miljøet og vores sundhed, siger Sarah Grünewald.
Naturlige reaktioner
Ifølge Animas kampagnechef Joh Vinding har filmen skabt helt overvældende opmærksomhed.
- De fleste, der ser vores video, bliver enten oprørte eller triste, hvilket er naturlige reaktioner, når man ser dyr lide. Den gode nyhed er at rigtig mange også vælger at handle på følelserne, siger han.
Siden filmen kom ud har Anima fået flere tusinde bestillinger på materialer. Blandt andet er der stor efterspørgsel på en gratis guide med opskrifter og anvisninger på, hvordan man kan skære kraftigt ned på kødforbruget eller vælge det helt fra for i stedet at leve af en plantebaseret kost.
Filmen er stykket sammen af optagelser fra Fødevarestyrelsen, tv-programmer, private optagelser og Animas egne billeder. Med få undtagelser stammer alle billederne fra landbrug og fødevareindustri i Danmark.
- I filmen bringer vi fire korte klip, som viser ting, der alle foregår i Danmark, men som er illustreret ved hjælp af optagelser fra udlandet, fortæller Joh Vinding.
Landbruget spændte ben
Anima ville gerne have brugt danske billeder, men det har ikke været muligt.
- Vi har forsøgt at købe billederne, hvilket ikke var muligt. Blandt andet fordi Landbrug & Fødevarer har klausuleret, at optagelserne ikke må anvendes af dyreværnsforeninger. Vi spurgte så samme organisation, om vi kunne få mulighed for at filme de samme processer i Danmark. Men det afviste de også, siger Joh Vinding til OrganicToday.dk.
De helt korte klip fra udlandet er optaget i blandt andet Norge, Finland og Frankrig.
- Så der er tale om andre højt udviklede lande. For at sikre fuld gennemsigtighed har vi lagt de danske klip, som vi ikke måtte bruge frem sammen med klippene fra udlandet, så folk selv kan bedømme, om der er en forskel. Dem kan man se på vores hjemmeside. Forholdene er præcis de samme, men vi vil stadig gerne have danske billeder, understreger Joh Vinding, som gerne modtager en invitation fra Landbrug & Fødevarer.
Landbruget afsporer
Mens reaktioner vælter ind fra almindelige mennesker, har Anima indtil videre kun modtaget få reaktioner fra kødindustrien, landbrugstoppen eller andre ansvarlige, der har haft lyst til at kommentere filmen.
- De få kommentarer, vi har fået, forholder sig desværre ikke så meget til substansen i filmen. Landbruget har primært forsøgt at afspore fokus ved at tale i generelle vendinger om, at der er god dyrevelfærd i Danmark og de meget få optagelser, som viser identiske forhold i udlandet.
Heller ikke detailhandelen er kommet med udmeldinger, men Joh Vinding understreger, at de store supermarkedskæder spiller en vigtig rolle og kan præge udviklingen.
- Forhåbentlig vil de også tænke over det. Vi ser i detailhandlen, at der kommer et stadig stærkere fokus på planteprotein og et større udbud af vegetariske produkter af høj kvalitet. Så supermarkederne kan spille en stor rolle ved at præsentere de gode alternativer, som der findes til kød, siger Joh Vinding.
Slagtekyllinger vokser så hurtigt, at de ikke kan bære deres egen kropsvægt. Foto: Colourbox
Troværdige udsagn og grusomme billeder
Filmens udsagn virker troværdige, og speaken er i vidt omfang baseret på velkendte faktuelle oplysninger om opvækst og staldforhold i industri-landbruget, den høje dødelighed, slagtemetoder, m.v.
Det er først, når der kommer billeder på, at grusomhederne bliver overvældende. Filmen dokumenterer, at en stor del af kødindustrien fra landbrug til slagteri helt har glemt, at det er levende væsener, man har med at gøre, og at rationel industri-produktion og høj effektivitet sjældent er til fordel for dyrene.
Halsen skæres op
For eksempel stuves danske kyllinger sammen i flokke på op mod 40.000 dyr i en enkelthal. De er avlet til at vokse så hurtigt, at knoklerne ikke kan følge med. Benbrud er et kendt problem, fordi kyllingerne ikke kan bære deres egen kropsvægt. Kyllinger går ofte i deres egen afføring og får sår på både fødder og krop. Blot fem uger gamle indsamles de for at blive slagtet. I høj fart pumpes de ud i transportkasser og mange kyllinger ender med brækkede vinger og blodige sår, før de køres til slagteriet.
På slagteriet hænges de med hovedet nedad på et samlebånd, som kører igennem et strømbad, der skal bedøve dem, før de føres forbi roterende knive, der skærer halsen over på dem.
- Metoden er usikker, og det forekommer jævnligt, at dyr ikke bedøves af strømbadet, så deres hals skæres op, mens de er ved fuld bevidsthed, fortæller filmen.
Anima vurderer selv, at det billede, filmen fremstiller af kødindustrien, er i rimelig overensstemmelse med virkeligheden. I hvert fald når det gælder en stor del af produktionsdyrene.
Tag for eksempel udsagnet om burhøns, hvor filmen påstår, at landmanden hver dag hiver døde dyr ud af burene.
Hvordan kan I vide det?
- For de fleste producenter vil det være meget usandsynligt, at der ikke dør høns hver eneste dag. En gennemsnitlig dansk burægproducent har cirka 50.000 høns. Dødeligheden er i gennemsnit på fire procent. Det betyder, at der i gennemsnit pr. måned dør 153 dyr. Derfor er udsagnet sandt, forklarer Joh Vinding, som erkender, at der naturligvis kan være dage, hvor landmanden ikke er nødt til at hive døde dyr ud af burene.
Se video fra Anima: Mød dit kød
