Fejøs økologiske frugttræer blomstrer
ØKOLOGI – Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk.
Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Foto: Ulla Skovsbøl
Maj er en særligt smuk måned på Fejø, når øens mere end 200.000 frugttræer blomstrer.
Klimaet på den lille ø i Smålandshavet nord for Lolland er ideelt til frugtavl, en betydelig del af den er nu omlagt til økologisk produktion og mere er på vej.
Her finder man både den store, effektive producent, der ikke helt vil opgive den konventionelle frugtproduktion, og den lille ildsjæl med visioner om 100 pct. økologi, lokale kvalitetsfødevarer og bæredygtig livsstil.
Laust Spandet Jensen på Vesterled Frugtplantage hører til i den første kategori. Kernegaarden med sin blanding af økologisk frugtavl cider- og mostproduktion, gårdbutik og øturisme i den anden – og ind mellem er der Fejø Cider, som kalder sig landets første professionelle plantage med de særlige cidersorter og Nordens største producent af cideræbler.
Laust Spandet Jensen er nærmest vokset op i skyggen af et æbletræ og har nu omlagt 18 hektar af gårdens store frugtplantage til økologisk drift. Foto: Ulla Skovsbøl
Effektiv parallelavl
Lige rækker af blomstrende æble-, pære- og blommetræer strækker sig så langt øjet række hen over markerne hos Laust Spandet Jensen. Han er en garvet æbleavler med 20 års erfaring som selvstændig og nærmest vokset op i skyggen af et æbletræ.
- Min far havde en lille æbleplantage her på øen, og jeg har fulgt med ham i æblerne, fra jeg kunne gå, fortæller han.
Læs også: Franske fornemmelser på Fejø
Men når det gælder økologi er han ikke helt så garvet. Først i 2006 begyndte han en delvis omlægning og ind til videre er kun 18 af ejendommens 80 hektar med frugtplantager omlagt. Derudover driver han konventionel planteavl på 170 hektar.
Irma presser på
- Siden vi begyndte med økologisk frugt, har vi haft et godt samarbejde med Irma, og de bliver ved med at sige, vi skal have økologi og mere økologi. Der er også mange andre, som spørger os, hvorfor vi ikke omlægger det hele, men svaret er enkelt: Vi har simpelthen ikke råd, for vi kan ikke holde udbyttet oppe, siger Laust Spandet Jensen.
Hans regnestykke ender med et minus på 100.000 kroner pr. år i omlægningsperioden, som er tre år:
- Vi omsætter typisk for mellem 300.000 kroner og 350.000 kroner pr. hektar i plantagen, udbyttenedgangen er på 25-30 procent, og dermed ender vi på omkring 100.000 kr. pr. hektar i omlægningsperioden, hvor vi ikke får nogen merpris. Derfor kan vi ikke bare tage de 60 ha i et hug, forklarer han.
Det er især insektangreb, der sætter den store frugtavler grå hår i hovedet, når han må lade sprøjten stå, men han forsøger i vid udstrækning at begrænse brugen af pesticider i den konventionelle del af frugt produktionen. Det sker blandt andet ved at stoppe sprøjtningen, så snart blomstringen er slut.
Succes med crowdfunding
For at sætte lidt mere skub i omlægningen er Laust Spandet Jensen og Vesterled Plantage derfor kommet med i COOPs Crowdfunding-program med hele tre projekter, og interessen er stor. Det første projekt Tilplantning af nye frugtplantager på Fejø opnåede den ønskede finasiering på 660.000 kroner på bare otte dage. Beløbet er crowdfundet af 157 bidragydere, og der er tale om et lån til fire procent.
Nu håber Laust Spandet Jensen, at nye kølerum til 1,7 millioner og 315.000 til omlægning af yderligere syv hektar konventionel plantage også kan skaffes via crowdfunding. Det kan styrke omlægningen af Fejø Frugt, men gen garvede æbleavler tvivler på, bedriften nogensinde kan bliver 100 procent økologisk.
- For os er det livsstil og bæredygtighed, der er det vigtigste, siger Kai Winter, der købte Kernegaarden sammen med sin kone Anita Winter i 1997. Foto: Ulla Skovsbøl
Livsstil på Kernegaarden
I den modsatte ende af øen en blomstrer Kernegaardens franske æblesorter på en bedrift, der også på andre måder er en modsætning til Fejø Frugt. Der er otte hektar til ejendommen, hvoraf de to er æbleplantage, men trods det lille jordtilliggende, lever de to ejere af deres bedrift.
- Vi har ikke set det som et problem at omlægge æbleproduktionen til 100 pct. økologi. For os er det livsstil og bæredygtighed, der er det vigtigste, siger Kai Winter, der købte gården sammen med sin kone Anita Winter i 1997.
Dengang var det nærmere en ruin end en gård, men tilflytterne fra Gentofte faldt for sted med den skønne beliggenhed på den idylliske lille ø lige ud til vandet. Før det store opbrud, drev Anita danseskole og Kai en skjortefabrik. Men de ville noget andet i livet, have mere nærhed i hverdagen, leve mere i nuet og være mere sammen med deres to børn.
Drømmene opfyldt
Drømmene er gået i opfyldelse – selv om det også er et liv, der kræver en god portion arbejde: En økologisk gård med høns, ænder, kaniner, får, geder, 2000 frugttræer, mosteri og ciderbryggeri foruden gårdbutik, ferielejligheder, oplevelsesturisme og tapascafe – ja, det kræver knofedt og ihærdighed.
Anita har hovedansvaret for æblerne og mosteriet, mens Kai i nogle perioder også har haft arbejdsopgaver udenøs bl.a. som formand for Småøernes Fødevarenetværk og i en periode som ansat i Syddansk Fødevareklynge. Men bortset fra det, er det lykkedes at opbygge en alsidig virksomhed, hvor de begge har fuld beskæftigelse.
- Det er da hårdt arbejde, men vi har opnået det, vi gerne ville. Vi har også formået at få sat fokus på, hvordan lokalt producerede, økologiske kvalitetsfødevarer kan være med til at fremme bosætning og turisme. I dag er der en interesse, som ikke fandtes tidligere, og som vi har været med til at skabe, konstaterer Kai Winter.
- Det kan vi kun være stolte af, siger han.
