Fanø og Læsø har den største naturkapital
NATUR – Fanø og Læsø når topplaceringer, mens Struer skraber bunden på et nyt og unikt oversigtskort over over naturværdierne i landets 98 kommuner. Kortet er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet.
På kortet er alle landets 98 kommuner rangeret efter naturværdier. Kommunerne er på dette kort opdelt i fattige, mellem og rige kommuner. Thisted, Silkeborg og Gribskov er mellem de rigeste kommuner med størst naturkapital.
Danmarks natur er forunderlig, og landskabet er fyldt med marker, skove og enge. Men hvordan ser det egentlig ud i din kommune?
Det kan du nu finde ude af, ved hjælp af et unikt nyt kort, som er udarbejdet af forskere på Aarhus Universitet i samarbejde Danmarks Naturfredningsforening.
Kortet opgør, hvor meget de forskellige naturtyper fylder i de enkelte kommuner, og hvor god kvaliteten af dem er. Værdierne er talt sammen og opgjort som naturkapitalen, der altså fortæller noget om naturværdien i hver enkelt kommune.
- Det er helt fantastisk, at det nu bliver helt tydeligt for kommunerne, hvordan det ser ud med deres naturrigdom og dermed også i endnu højere grad bliver muligt for dem at arbejde mere strategisk og konkret for at forbedre den, siger Nora Skjernaa Hansen, der er naturfaglig medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening.
Hun er begejstret, fordi kortet giver de enkelte kommuner »enestående muligheder for at få konkret viden om deres egen naturkapital«.
Ved hjælp af kortet kan de sammenligne sig med andre dele af landet og får et overblik over, hvordan de selv kan sætte ind for at give biodiversiteten et løft og dermed øge kommunens naturkapital.
Læsø er den største ø i Kattegat og er blandt andet kendt for Læsø Sydesalt, som bliver fremstillet som i gamle dage. Det saltholdige vand hældes i store jernpander, som hænger over ildstedet, hvor vandet inddampes. Herefter skovles saltet op i store kurve, hvor det drypper af, inden det tørres. Foto: Gustav Bech
Kommunerne kan handle selvstændigt
Det landsdækkende indeks afslører blandt andet, at øerne Fanø og Læsø ligger i toppen, mens Struer Kommune kommer ind som nummer sjok.
Nora Skjernaa Hansen fortæller, at forskellene kan skyldes landbrugsareal og byareal, der optager plads fra de egentlige naturarealer. Derudover har kommunernes og lodsejernes nuværende naturarbejde stor betydning:
- Sammenlignet med andre lande ligger Danmark i den lave ende, når det kommer til biodiversitet. Derfor er det vigtigt at formidle til kommunerne, at de ikke behøver at afvente regeringen på at handle på de internationale aftaler. Den nye kortlægning kan være med til at starte en debat i kommunerne på et mere oplyst grundlag. Det er dem, der sidder helt tæt på naturen og har fingeren på aftrækkeren, siger hun.
Kommunerne kan markedsføre sig
Rasmus Ejrnæs, der er biodiversitetsforsker ved Aarhus Universitet og er en af forskerne bag rapporten, peger på, at kommunerne har adskillige muligheder for at forbedre deres natur:
- Man kan sørge for at få registreret den natur, der allerede eksisterer i kommunen, og sikre sig, at beskyttelsen af den gamle, værdifulde natur er tilstrækkelig, siger han.
- Dernæst er det en god ide at forsøge at forbedre den allerede eksisterende natur. Det sidste gode råd er at skabe ny natur, siger Rasmus Ejrnæs.
Han fremhæver samtidig, at kommunerne kan bruge oversigten til at markedsføre sig over for turister eller til at lokke danskere til, der overvejer at bosætte sig i kommunen.
FAKTA om Naturkapitalen
- Naturkapitalen er en analyse af naturen i Danmarks 98 kommuner, der er lavet af forskere fra DCE, Aarhus Universitet til DN’s projekt Biodiversitet Nu. Det bygger på data fra det nationale biodiversitetskort og er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.
- Naturkapitalen er et værktøj, der skaber overblik over naturens omfang og kvalitet i kommunerne.
- Naturkapitalen giver naturen i kommunerne en score på mellem 0 og 100 point.
- Naturkapitalen er bedst på Fanø med 80 point og lavest i Struer med 11 point. Hele Danmark lander på 24 point.
- Naturkapitalen kan bruges til at iværksætte initiativer, der kan beskytte god natur og forbedre mindre god natur.
- Naturkapitalen for de enkelte kommuner kan ses på www.biodiversitet.nu/naturkapital
- Naturkapitalen kan bedst sammenlignes mellem søsterkommuner, som har samme grundforudsætninger.
Naturkapital i Danmarks 98 kommuner
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Univerversitet. Se flere data på: www.biodiversitet.nu/naturkapital
