Fællesskab skal afløse selvejet
NYE EJERFORMER – Fem landmandsfamilier i Sønderjylland vil sige farvel til selvejet for at skabe nye samarbejdsformer og et større fællesskab omkring deres økologiske fødevareproduktion.
Günther og Christa Lorenzen omlagde for mere end 25 år siden deres landbrug og leverer nu biodynamisk mælk til mejeriet Naturmælk i Sønderjylland. Foto: Naturmælk
Fem landmandsfamilier i Sønderjylland er parat til at sige farvel til selvejet. De har som noget helt unikt slået deres fem gårde sammen for at skabe nye samarbejdsformer og et større fællesskab omkring deres økologiske produktion.
- Vi har endnu ikke lagt os fast på den nøjagtige form. Det skal ske i en løbende proces i de kommende år, hvor vi gradvis udvikler og justerer i takt med de erfaringer, vi gør os, siger Günther Lorenzen, der sammen med sine kone Christa driver det, han selv kalder ‘et klassisk familiedrevet landbrug’.
Et vendepunkt
Günther og Christa Lorenzen var blandt de første landmænd herhjemme, som for mere end 25 år siden sagde farvel til pesticider, kunstgødning og monokultur for at omlægge deres gård til økologisk drift.
Siden har de lagt om til biodynamisk drift og været med til at etablere det økologiske og biodynamiske andelsmejeri Naturmælk og andre økologiske forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder.
- Dengang var det også et vendepunkt for os. Jeg troede ikke på den udvikling, landbruget var på vej ud i på det tidspunkt, siger Günther Lorenzen. For ham handler det ikke kun om økonomi og effektivitet, som ellers er sigtemålet for en stor del af det gældsplagede danske landbrug, men i høj grad om etik, miljø og kvalitet.
Industri-landbrug en dårlig forretning
Landbrugene og jorden koncentreres på færre og færre hænder. Efterhånden er der kun ca. 10.000 heltidsbrug tilbage i Danmark. Til gengæld er mange af dem vokset til kæmpe industrilignende enheder, og både plante- og husdyrproduktionen er langt mere industriel end for blot ti-tyve år siden.
Det industrialiserede landbrug med store svine- og minkfabrikker er i dag en realitet, uden at det dog har gjort landbruget mere selvhjulpet. Trods en årlig landbrugsstøtte på op mod syv milliarder kroner er dansk landbrug en dårlig forretning, og landbrugets samlede gæld har aldrig været større.
Alene de store kapitalkrav til den enkelte landmand er med til at gøre selvejet til en urealistisk konstruktion. Og for de økologiske landmænd, er situationen endnu værre, siger Günther Lorenzen.
Kan ikke konkurrere
- Vi bliver ikke præmieret for at gøre en ekstra indsats for natur, miljø og dyrevelfærd. Banken vurderer ikke vores jord højere end naboens, der producerer majs i monokultur til tyske biogasanlæg.
- Hvis vi skal forbedre jordens frugtbarhed og værne om natur og miljø, har vi på langt sigt ikke en chance for at konkurrere, hvis vi ikke formår at skabe nye samarbejds- og finansieringsformer, der fordeler ansvaret på flere skuldre, siger Günther Lorenzen.
Forbrugerne med
Han ser gerne større fællesskaber, hvor forbrugergrupper aktivt involverer sig, investerer i økologiske landbrug og måske også lejlighedsvis deltager i praktisk arbejde på gården.
I Tyskland og Holland breder den slags ejer- og samarbejdsformer sig blandt landmænd, der slår deres gårde sammen for at skabe et større fællesskab omkring fødevareproduktionen.
Alene i Tyskland er der nu efterhånden 300 fællesejede landbrug. Også i USA og Storbritannien er der tegn på opbrud. Her er den type kendt som CSA – Community Supported Agriculture.
