Fælleshaven er et godt sted at møde naboen
HAVEN – Børn og voksne fra alverdens lande dyrker grønsager, stresser af og lærer hinanden bedre at kende i Gjellerups Verdenshaver.
I Aarhus-forstaden Gellerup skaber børn og voksne fra 80 nationer to fælles Verdenshaver efter internationalt forbillede, hvor de kan dyrke grønsager, hygge sig, stresse af og lære nye mennesker at kende.
Børnestemmer og skramlen med trillebøre bryder søndagsstilheden i udkanten af det brogede boligkvarter Toveshøj, der en del af Gellerup i det vestlige Århus.
Bag et hegn med vilde brombær knokler en flok drenge løs med trillebøre og spande. De fylder jord i planterammer, og bag dem rykker andre børn og voksne frem med skovle og duftende krydderurter i bundter og kasser. Det er den lokale forening Verdenshavernes Venner, der holder arbejdsdag.
- Det er et spændende eksperiment for os det her, og ind til videre går det rigtig godt, siger Anett Sällsäter Christiansen, mens hun trækker riven gennem den fugtige jord. Til daglig arbejder hun som sundhedsassistent og pædagog, men lige nu giver hun den som amatørgartner i Verdenshaverne.
Kan snakke og hygge sig
- Haven er rigtig et godt sted at mødes og lave noget sammen, og hvis man ikke er til havearbejde, kan man jo bare komme og snakke og hygge sig, siger Anett og træder til side for endnu en trillebør med jord.
Og det er lige hvad Nahed Elbaba og Saoussean El Abbas gør. De har bænket sig omkring et havebord i et hjørne af den store grund omgivet af en flok børn, og Saoussean har fået gang i sin vandpibe.
Gellerup har ca. 7.000 indbyggere fra 80 forskellige nationer. De to kvinder er frivillige i den lokale beboercafe, og Nahed deler beredvilligt ud af en kæmpe bradepandekage med æbler, som hun har bagt i til de frivillige havearbejderes kaffepause.
Det er første gang hun prøver opskriften, forklarer hun, og hun synes selv, den er ret vellykket. Solveig Pedersen er enig. Hun tager kagen og pausen først og arbejdet senere.
- Men jeg kan altså godt lide havearbejde, forsikrer hun. Jeg har selv haft kolonihave, men det blev for dyrt for mig, så det her er et godt alternativ. Det er gratis, man kan være med, når man har lyst, og så er det ret hyggeligt.
Meningsfuld aktivering
Elin Kyhl Svendsen (tv) er tidligere leder af Økologiens Have i Odder og er vant til store haveprojekter.
I modsætning til kolonihaven, hvor man bare dyrker grønsager til sig selv, er det fællesskabet, der tæller i Verdenshaverne, og støtteforeningen gør, hvad den kan for at få flere med. Der er fælles arbejdsdage for alle, der har lyst, sådan som i dag, og der er haveevents, hvor medlemmerne for eksempel uddeler gratis altankasser med krydderurter og blomster for at gøre andre beboere opmærksom på haveglæderne.
- På lidt længere sigt kunne vi også godt tænke os at anlægge en sansehave til stressterapi, og vi prøver at få skabt nogle socialøkonomiske arbejdspladser i haven. Vi har søgt Landsbyggefonden om støtte til at udvikle dem, for det kunne være virkelig godt med meningsfuld, lokal aktivering, siger Helle Hansen, der kommer forbi med en spand jord i hver hånd.
Hun er formand for afdeling fire her i Brabrand Boligforening. Det er Danmarks største boligafdeling, og det er hende, der oprindeligt fik ideen til haveprojektet. Hun har selv boet i Gellerup, siden hun var barn, kun afbrudt af en kort afstikker til Sjælland på grund af et job i halvandet år, og hun har absolut ingen planer om at flytte.
- Der er så irriterende mange fordomme om Gellerup, men jeg synes, her er rigtig godt at bo. Her har vi gode lejligheder, store grønne områder og sjove naboer, siger hun.
Have er godt for børn
Mens Helle Hansen udvikler fremtidsvisionerne for haven, bliver der plantet krydderurter til den store guldmedalje omkring hende. En lille dreng går særligt energisk til den med plantningen. Det er seksårige Mahmud. Hans far, Ayman Steitiyeh, ser lidt forundret til fra sidelinjen. Han har ikke hørt om Verdenshaverne før i dag, hvor han tilfældigvis gik tur med sønnike på stien langs hegnet.
Nu er Mahmud ikke til at drive ud af haven igen. Han mosler rundt med tunge spande fulde af jord, så hans far må gribe ind for at forhindre den lille arbejdsmand i at slæbe sig til en rygskade.
- Han knokler som en voksen mand. Det er åbenbart virkelig noget for ham det her, siger den forundrede far.
Spejder i Libanon
Havearbejdet giver børnene kontakt til naturen og lærer dem, hvordan man kan samarbejde.
At haven er et godt sted at være for bybørn, kommer derimod ikke bag på Walid Mahmoud. Det er ham, der har taget trillebørs-drengene med herhen. De er med i den lokale spejdertrop, Ramallah-spejderne, som Walid er frivillig spejderfører for.
- Jeg var selv spejder som barn i Libanon, og det har betydet meget for mig, siger han. Jeg synes, vores børn her i området mangler kontakt til naturen, og det er godt for dem at lære om den, så de forstår, hvorfor vi skal passe på den. I haven gør de også noget i fællesskab, og de får erfaringer med samarbejde, som er meget vigtige for dem.
Drengene er nået til dagens sidste, men ultimativt mest populære aktivitet: De rister pølser over bål, og guffer dem i sig. Det foregår med en vis hast, for den grå himmel over haven kan ikke holde sig meget længere. Det begynder at regne, og haveaktivisterne pakker sammen. Men det gør ikke noget, regnen er bare en fordel. Den får både krydderurterne og den fælles havedrøm til at gro.
