Siden Aarstiderne som de første i Danmark omkring år 2000 lancerede den første abonnementsordning med salg af økologisk frugt og grønt til private, er mange nye kommet til. I leverer Aarstiderne måltidskasser med opskrifter og færdige ingredienser, og kasseordningernes popularitet vokser.
Danmark har i dag op mod 20 udbydere af lignende produkter, og der er blevet plads til en række mere specialiserede måltidskasser. I de større byer kommer nye små udbydere til med nye tilbud om levering direkte til døren.
Men konkurrencen er benhård og tvang for nylig Guldsmedegaard i Hobro til at lukke forretningen. Siden opstarten i 2012 har virksomheden kørt med underskud. Guldsmedegaard kom ud af 2016 med et underskud på 289.000 kroner og et samlet underskud på næsten 3,7 millioner kroner for fem års drift.
Coop og Dansk Supermarked
Alligevel er de store spillere på dagligvaremarkedet begyndt at få øjnene op for de muligheder.
For nylig købte Dansk Supermarked Group 80 procent af aktierne i virksomheden Skagen Food, som fra deres hovedsæde i Nordjylland har leveret måltidskasser med frisk fisk til hele Danmark siden 2001.
Også Coop har fornylig meddelt, at de senere i år vil lancere en måltidskasse til travle forbrugere med behov for nemme løsninger. Det er tidens tendens med abonnementsløsninger og derfor har Coop også planer om at sælge abonnementer indenfor områder såsom rengørings- og toiletartikler.
Øget konkurrence åbner op for spændende muligheder
- Udviklingen over de sidste år har været spændende. Aarstiderne begyndte at sælge måltidskasser med økologisk frugt og grønt i 1999, og i dag har vi et marked med en måltidskasse til ethvert behov, siger Mark Andersen, far til to og idémand bag FindMåltidskasse.dk.
Siden vil skabe overblik og synliggøre de mange mindre udbydere af måltidskasser, som mange ikke lægger mærke til på grund af førende mærkers dominans i medierne.
- Hvis man udelukkende kigger på de førende leverandører, så risikerer man at gå glip af nogle spændende og unikke muligheder. Der findes kaloriefattige slankekasser, suppekasser, vegetarkasser, fiskekasser, glutenfri kasser og sågar kasser med dej, så du nemt kan lave friskbagt brød, forklarer Mark Andersen entusiastisk.
Langt de fleste udbydere har en aftale med en pakkeservice som eksempelvis GLS, der kan levere måltidskasser i alle brofaste dele af Danmark. Enkelte mindre udbydere leverer dog kun i deres nærområde, derfor har FindMåltidskasse udviklet en postnummer søgefunktion.
Måltidskasser rammer tidens ånd
Nogle leverandører fokuserer på færdiglavet mad, mens andre leverer råvarer og opskrifter, så du selv kan tilberede maden med din familie og bevare glæden ved madlavning. I så fald leveres ingredienserne afmålt til de enkelte retter, hvilket hos mange husstande har betydet mindre madspild.
Måltidskassernes popularitet skyldes at de passer ind i den moderne forbrugers værdier. Der er vægt på en sund og varieret kost, samtidig med at det skal være nemt og tidsbesparende. Det er prioriteringer, som kan være svære at få plads til i en travl hverdag, mener Mark Andersen.