Få konkrete bud i ny rapport

Natur- og landbrugskommissionen balancerer dygtigt mellem miljøinteresser og erhvervsøkonomiske hensyn, men de få konkrete bud på, hvordan visionerne skal bliver virkelige, er ikke vidtgående nok til at løse miljøproblemerne, mener Det Økologiske Råd.

Christian Ege i færd med at nærlæse rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen.

- Rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen angiver konturerne af et godt kompromis mellem miljø og erhvervsinteresserne, men vi savner konkretiseringer af, hvordan det skal gennemføres, siger
sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege.

Rapporten, som blev offentliggjort i dag, er godt håndværk, mener han. Kommissionen forudsætter bl.a., at EU’s mål for vandmiljøets tilstand bliver opfyldt, men viser ikke konkret, hvordan det skal ske. Det
Økologiske Råd konstaterer med glæde, at kommissionen tilkendegiver, at den eksisterende regulering ikke må afvikles, før ny regulering er klar til at blive indført.

- Vi er glade for at kommissionen tager udgangspunkt i, at Danmark skal opfylde EU’s vandrammedirektiv. Men vi undrer os over, at rapporten kun har ét regneeksempel, og dette opererer med en samlet
kvælstofreduktion på kun 9.000 t. Det vil nemlig kræve en tre gange så stor reduktion at opfylde EU´s krav, siger Christian Ege.

Blandt kommissionens anbefalinger vil Det Økologiske Råd især fremhæve:

  • Der skal udføres en kortlægning af landbrugsjordens sårbarhed og evne til at tilbageholde kvælstof og fosfor.
  • Når dette er sket skal normerne for tildeling af kvælstof og fosfor varieres, så man på robuste jorde må tildele mere og på sårbare jorde tildele mindre.
  • De mest sårbare jorde skal tages ud af drift eller overgå til ekstensiv drift.
  • Denne varierede regulering skal finansieres af erhvervet selv, idet de brug, som får økonomisk fordel af øget gødningstilførsel, skal bidrage til de, der omvendt får tab på at måtte tilføre mindre. Dette kan ske enten via en gødningsafgift eller ved at flytte EU-støttemidler fra direkte støtte til miljøstøtte.
  • Økologisk dyrkning skal fremmes yderligere, og der skal bl.a. satses på særligt ekstensive økologiske dyrkningsformer, som kan være et alternativ til udtagning
  • Der skal inden for maksimalt 5 år stilles krav om anvendelse af ”intelligent sprøjteudstyr”, dvs. at man nøjes med at sprøjte de afgrøder, som er angrebet.

Der mangler dog en del konkretisering af disse anbefalinger og fyldestgørende beregninger af, f.eks. hvor meget jord, der skal tages ud, og hvor meget kvælstoftildelingen skal henholdsvis hæves og sænkes.
Rapportens beregninger giver ikke et troværdigt bud på, hvordan kravene i EU’s vandrammedirektiv kan opfyldes, ligesom man lander på en meget begrænset reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser.
(200.000 t CO2)

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: