Eva Kjer lover landbruget milliardgevinst
LANDBRUG – Landbruget vil næste år tjene op mod en milliard kroner mere, fordi regeringen fra næste år vil give landbruget lov til at give mere gødning på markerne. Og det vil ikke gå ud over miljøet, garanterer Eva Kjer Hansen.
Landmændene vil årligt tjene op mod en milliard kroner mere, når de fra næste år kan skrue helt op for gødningssprederen. Foto: Colourbox
Landmændene vil få en klar økonomisk gevinst, når de allerede fra næste forår får lov til at sprede mere gødning på markerne. Når de nuværende gødningsrestriktioner med et nyt lovforslag bliver skrottet, vil gevinsten for landmændene være på op til en milliard kroner årligt, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Landbrug og Fødevarers eget rådgivningscenter SEGES er endnu mere optimistiske og har opgjort den økonomiske gevinst for landmændene til helt op mod tre milliarder kroner årligt.
Lovforslaget til den nye gødskningslov bliver en del af den kommende landbrugspakkke, som netop er blevet fremsat i Folketinget.
Ministeren henviser til beregninger fra Institut fra Fødevare og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, som har beregnet, at den nye lov vil resultere i en gevinst for landmændene på et sted mellem en halv og en hel milliard kroner årligt.
Kan høste mere
- Mere gødning på de danske marker vil være en mærkbar økonomisk håndsrækning til de danske landmænd, og det er en hårdt tiltrængt forbedring af dansk landbrugs konkurrenceevne. Det vil betyde, at landmændene kan høste mere og sælge mere. Samtidig vil høsten være af en højere kvalitet, lyder argumentet fra Eva Kjer Hansen.
Med den nye gødskningslov tager den danske miljø- og fødevareminister et opgør med de danske særregler på gødningsområdet, som landbrugsorganisationerne har presset på for i årevis.
Ændringen af gødskningsloven er den sidste hindring for, at miljø- og fødevareministeren kan nå at ændre gødningsreglerne, så landmændene allerede i det kommende forår får mulighed for at udbringe mere gødning.
Vil ikke gå ud over miljøet
Udfasning af gødningsnormer er en del af 16-punktsplanen, der blev meldt ud af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti før Folketingsvalget i juni i år, og det vil ske uden at det går ud over miljøet, garanterer Eva Kjer Hansen.
- Regeringen har netop afsat mere end 1,1 milliard kroner på finansloven til miljøtiltag, så vi værner om vores miljø, samtidig med at vi giver landbruget nogle bedre muligheder for at producere. Dermed rammer vi en balance, hvor der er mere plads til landbruget, uden at det går ud over vores miljø, siger Eva Kjer Hansen.
Regningen tørres af på skatteyderne
De grønne organisationer afviser, at mere gødning ikke vil få konsekvenser for miljøet. Ved at afsætte afsætte over en milliard kroner, der skal afbøde virkningerne af mere gødning, tørrer regeringen blot regningen for landbrugets forventende milliardgevinst af på skatteyderne.
- Hvis ikke, det var så trist, er det nærmest komisk, at landbruget nu får en ophævelse af randzoneloven, udfasning af kvælstofnormer og lempelser af gødskningsforbud, mens regeringen samtidig sender en regning på mere end én milliard kroner til skatteyderne for at kompensere for landbrugets forurening, siger Jan Søndergaard, politisk rådgiver i Greenpeace.
De mange års undergødskning
Landbrug & Fødevarer ser man frem til en afslutning på det, man kalder »de mange års undergødskning«. Her mener man, at gødningsrestriktionerne betyder et årligt tab på over to milliarder kroner.
- Regeringen skal have stor ros for at arbejde målrettet på at afskaffe de danske restriktioner på brugen af gødning, som hidtil har betydet et årligt tab for danske landmænd på mere end to milliarder kroner, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Ifølge ham betyder en udfasning, »at planterne omsider kan få den næring, de har brug for«.
- Det har blandt andet stor indflydelse på den danske produktion af husdyr, hvor landmændene i øjeblikket må importere ekstra soja fra Sydamerika til foder, fordi det danske korn er udpint, mener Landbrug & Fødevarer.
- Det er helt rigtigt set af regeringen at droppe normreduktionen som virkemiddel, siger Lars Hvidtfeldt.
- Omkostningerne har været meget større, end man troede, da de blev indført, mens miljøeffekten har været marginal og langt mindre end oprindeligt antaget, siger han.
Vådområder og stenrev
Hvidtfeldt er overbevist om, at de danske mål for kvaliteten i vandmiljøet kan forfølges langt mere effektivt med andre virkemidler. Han peger blandt andet på udlægning af vådområder og minivådområde uden for markerne og restaurering af vandmiljøet med genopretning af stenrev og udplantning af ålegræs.
- Derfor håber jeg også, at politikere, der ønsker vækst og beskæftigelse i fødevareerhvervet, vil støtte lovforslaget og en kommende politisk aftale, der vil give landbruget mulighed for at gøde efter afgrødernes behov på lige vilkår med landbrug i andre EU-lande, siger Lars Hvidtfeldt.
Den nye gødskningslov er netop fremsat i Folketinget og forventes 1. behandlet i første halvdel af december.
