Eva Kjer konverterer økologiens miljøgevinst

LANDBRUG – Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er godt på vej til at konvertere økologiens miljøgevinst i form af mindre gødning for at forære den til de konventionelle landmænd, som skal have lov til at bruge ekstra meget gødning.

Økologiens miljøgevinst konverteres til ekstra gødning til industri-landbruget. Foto: Colourbox

Det skriver den landbrugskritiske blog  gylle.dk, der mener, at »Eva Kjer Hansen vil stjæle økologiens hjerteblod«.

Står det til partierne bag Venstres landbrugspakke, vil argumentet om et renere miljø med god natur og rig biodiversitet ikke længere være en del af økologiens hjerteblod. Miljøfordelene ved den økologiske driftsform vil helt kontant blive foræret til det traditionelle landbrug i form af gratis forureningskvoter, skriver gylle.dk.

Ekstra gødning
Ifølge den landbrugskritiske blog kan man kan sige det så klart, at for hvert kilo kvælstof (N) og fosfor (P), der spares af økologerne, får de konventionelle landmænd lov til at forurene gratis med et ekstra kilo gødning.

Udover miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er det Rasmus Jarlov fra De Konservative, Mette Bock fra Liberal Alliance og Rene Christensen fra Dansk Folkeparti, der står bag aftalen om at stjæle miljøgevinsten fra de økologiske landmænd, skriver gylle.dk.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: