EU’s vandløb og søer har det elendigt

VANDMILJØ – Mere end halvdelen af Europas søer, floder, kystområder og vandløb er forurenet og har det skidt.

Mere end halvdelen af EU's vandløb og søer er forurenet og i en sørgelig forfatning.

Det konkluderer EU’s Miljøagentur i en ny rapport, som betegner vandkvaliteten som under god økologisk tilstand. Miljøagenturet siger samtidig, at problemerne er så store, at det er tvivlsomt, om det når en ordenlig kvalitet i 2015, et mål som er fastsat af EU.

Rapporten gør status for 104.000 floder, 19.000 søer og 4.000 overgangs- og kystnære vandområder.

Jacqueline McGlade, IE: Der er brug for en hurtig indsats, hvis EU-landene skal nå målene.

Rapporten konkluderer, at vandområder generelt er i bedring, men ikke hurtigt nok til at opfylde de mål, der er fastsat i vandrammedirektivet – faktisk kun 52 procent af vandområder forventes at opnå god økologisk tilstand i 2015, i henhold til medlemsstaternes egen planer.

Brug for hurtig indsats
Jacqueline McGlade, miljøagenturests administrerende direktør, siger:

- De europæiske farvande har forbedret sig meget i løbet af de sidste to årtier i takt med, at lovgivningen med succes har reduceret mange typer af forurening og forbedret spildevandsrensning. Men det ser ud til, at EU-landene når målene, så de har brug for hurtigt at øge indsatsen for at beskytte både menneskers sundhed og de økosystemer, vi er afhængige af.

Næringsstoffer fra landbrug
Mange europæiske vandområder er stadig forurenet af overskydende næringsstoffer, primært fra gødning, fremgår det af rapporten. Når gødning siver fra landbrugsjorden til et vandområde, kan det skabe eutrofiering, som resulterer i forøget plantevækst og skadelige algeopblomstringer, udtynding af ilt og efterfølgende tab af liv i bundvandet.

Diverse former for forurening fra landbruget er en betydelig belastning for mere end 40 procent af Europas vandområder i floder og kystnære farvande og i en tredjedel af søer og overgangsvande, fremgår det af rapporten fra Det Europæiske Miljøagentur.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: