Det har holdt hårdt at direktivet på plads, og 17 procent er et mere ambitiøst mål, end Klimaminister Martin Lidegaard tidligere i processen gjorde sig forhåbninger om ville lykkes.
Den danske energibranche er begejstret for aftalen, fordi direktivet kan skabe stor vækst på markedet for energiteknologi, -udstyr og rådgivning. Det ligger formentlig 50 milliarder kroner for danske virksomheder, lyder Dansk Energis vurdering.
- Energieffektivisering er sund fornuft. Det skaber jobs og det skaber komfort for de mennesker, der bor i husene, og vi undgår at sende en masse penge ud af Europa for at betale for vores import af olie og gas, siger klimakommissær Connie Hedegaard.
Det Økologiske Råd er også godt tilfreds med udsigten til et direktiv, der kræver en reduktion på 17 procent af energiforbruget.
- Aftalen synes at være så ambitiøs, som det var muligt, når man tager den uforståeligt store modstand fra ganske mange EU-lande i betragtning, siger rådets energi- og klimamedarbejder, Søren Dyck-Madsen.
Beregninger fra bl.a. EU-Kommissionen og Ecofys har vist, at et ambitiøst energisparedirektiv vil kunne spare EU for årlige udgifter til import af fossile brændsler på mange milliarder Euro og skabe op mod 400.000 lokale arbejdspladser.
EU kæmper i øjeblikket for at reducere budgetunderskud og skabe job. Alligevel har mange af EU-landene været meget skeptiske over for at indgå en aftale om at reducere energiforbruget, fordi der ofte er store nationale interesser på spil.
Den endelige aftale bygger i hovedsagen på, at energiselskaberne skal gennemføre energibesparelser, som svarer til 1,5 procent af deres salg de foregående år. Det skal ske i samarbejde med kunderne.
Den ordning ligner den nuværende danske ordning, men den været en stor anstødssten i forhandlingerne. Lande som Tyskland, Sverige og Finland har været imod, fordi man i de lande bruger andre midler i indsatsen for at reducere energiforbruget.
Der er dog en vis risiko for, at det nye direktiv ikke kommer til at virke helt så effektivt, som der er lagt op til. Det bliver nemlig tilladt for landene at reducere indsatsen med op til 25 procent gennem fire undtagelser. Undtagelserne var nødvendige for at skabe enighed om direktivet.