EU underkender landbrugspakken
LANDBRUG – EU-Kommissionen har bedt om omfattende ændringer i den landbrugspakke, som Venstre-regeringen trumfede igennem i foråret. Det er en lussing til Danmark, men en sejr for miljøet, mener Danmarks Naturfredningsforening.
EU har underkendt regeringens landbrugspakke, som skulle gøre op med »miljøtyranniet«. Foto: Colourbox
Landbrugspakken, som kostede Eva Kjer Hansen posten som miljø- og fødevareminister, er nu efter mange måneders forhandlinger blevet underkendt af EU-Kommissionen.
Forhandlingerne mellem Danmark og EU har ført til, at regeringen frivilligt retter ind og accepterer betydelige ændringer af landbrugspakken, der var et erklæret »opgør med miljøtyranniet».
Landbrugspakken betød, at landbruget efter flere årtiers restriktioner fik grønt lys til at skrue helt op for gylle- og gødningssprederne og droppe randzonerne langs vandløb, der fører igennem markerne.
Miljø- og Fødevareministeriet siger, at ændringen af landbrugspakken sker i »fælles forståelse« med EU.
De nye krav fra EU betyder et opgør med de frivillige aftaler i landbruget og skærpede krav til, hvor og hvordan en øget forurening kan finde sted.
EU kræver nu et loft over udledningen af fosfor, ligesom Danmark skal øge arealet med efterafgrøder til 29.000 hektar. EU gør også op med Venstres og landbrugets kongstanke om, at miljøindsatsen skal bygge på frivillige aftaler og ikke obligatoriske krav, som gælder alle.
Regeringen har svigtet
Regeringen har svigtet både landbrug såvel som miljøet, mener Danmarks Naturfredningsforening, som takker EU Kommissionen for at gribe ind.
- EU Kommissionen har klart sagt stop. Vi er glade for, at kommissionen har lyttet til vores bekymringer og bedt den danske stat rette ind. Danmark er et af verdens hårdest dyrkede lande og give los for endnu mere forurening er ikke acceptabelt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen har løbende gjort kommissionen opmærksom på de omfattende problemer, der var i den pakke, regeringen gennemførte med resten af blå blok i starten af året.
Frivillige aftaler er ikke nok
Danmarks Naturfredningsforening støtter den målrettede regulering, den nye aftale lægger op til og som skal være gennemført i 2019.
Knasterne har ifølge DN været, at natur og miljøbeskyttelsen har været for svag i landbrugspakken, der blot ville øge forureningen af fosfor og kvælstof uden at tage hensyn til grundvand, drikkevandsindvinding, fjorde og den omgivende natur.
Også regeringens liberale dogme om, at miljøbeskyttelsen skulle ske ad frivillighedens vej, har fået et skud for boven af EU.
- Også her har kommissionen givet os ret og nu ændres den del af landbrugspakken til frivillighed under tvang. Det er et paradigmeskifte og opgør med den frivillighed, der hidtil har været herskende i natur- og miljøbeskyttelsen. Det kan vi som miljøorganisation kun være tilfredse med, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Landbruget får mulighed for mod kompensation selv at byde ind på efterafgrøder, men hvis målet ikke nås, vil det blive fulgt op af obligatoriske krav uden kontant belønning.
Efterafgrøderne er afgørende for at opsamle den resterende kvælstof, som ellers udvaskes fra markerne.
Ida Auken: Sejr for miljøet
- Det er en stor sejr for miljøet, at regeringen bliver nødt til at ændre landbrugspakken, siger den radikale Ida Auken.
- Selvfølgelig skal man ikke sætte 30 års indsats for at få rent vand i Danmark på spil. Det er godt, at EU passer på Danmarks grundvand, vores fjorde og vores vandløb, når vores regering ikke vil gøre det, siger hun.
Martin Merrild ærger sig
Landbrug & Fødevarer ærgrer sig over ændringerne. Prisen er for høj for dansk landbrug, mener man.
- Pakken med blandt andet fjernelse af normreduktionen, en bedre miljøgodkendelsesordning og forhøjelse af harmonikravet til slagtesvin er helt afgørende for vores erhverv, siger formand Martin Merrild.
Han mener også, at de strammere fosforkrav vil blive dyre for mange landmænd med animalsk produktion.
- Det er også beklageligt, at EU-Kommissionen stiller krav for opstramning af fosforkravet. Det bliver især dyrt for fjerkræproducenter, minkavlere og kvægbrug. Vi må dog glæde os over, at det er lykkedes at få den lovede forhøjelse af harmonikravet til slagtesvin. Vi formoder, at dette er, hvad der skulle til, for at der nu kan komme ro om de fremtidige reguleringsrammer på kvælstof og fosfor, siger Martin Merrild.
