EU udsætter klimakrav til flytrafikken

EU-Kommissionen med klimakommissær Connie Hedegaard i spidsen har foreløbig opgivet at få en international forpligtende aftale, der skal begrænse udledningen af drivhusgasser fra flytransport.

EU indførte 1. januar 2012 et kvotesystem, som pålægger alle fly, der letter og lander i europæiske lufthavne at betale en afgift og rapportere om deres udledning af CO2.

Men reglerne har udløst vilde protester og regulære trusler om gengældelser. Nu har Connie Hedegaard bøjet og indvilget i at “sætte uret i stå”.  Luftfartselskaberne slipper for at betale klimaskat det næste år for flyvninger uden for EU.

Satser på global aftale
Connie Hedegaard håber på den måde at kunne skabe en positiv atmosfære i luftfatsorganisationen Icao, men satser stadig på at det vil lykkes at få resten af verden med på en global aftale.

- Nu er der for første gang i mange år udsigt til, at de forskellige lande i Icao er villige til at rykke på klimaet. Det er det, Europa har ønsket hele tiden. Så lad os nu give det en chance. Lad os tro på, at de mener det alvorligt, siger Connie Hedegaard til Ritzau.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: