EU støtter kødindustrien med over 200 milliarder
KLIMA – EU bruger næsten 20 procent af sit samlede budget på at støtte foderdyrkning og dermed kød- og mejeriproduktionen i Europa. Det sker samtidig med, at FN’s Klimapanel og forskere slår til lyd for, at den animalske produktion skal nedbringes markant for at bremse klimakrisen.
Mindst 71 procent af al landbrugsjord i EU-landene anvendes til dyrkning af foder til dyrene. Foto: Colourbox
Mindst 71 procent af al landbrugsjord i EU bruges til at producere foder til svin, kvæg og andre produktionsdyr i landbruget.
Det fremlægger Greenpeace dokumentation for en i en ny rapport »Feeding the Problem«, der analyserer prioriteringen af landbrugsstøtten i EU (CAP).
Det sker i forbindelse med den igangværende reformproces, hvor medlemslandene og Parlamentet på baggrund af et oplæg fra EU-Kommissionen skal blive enige om, hvilket landbrug der skal nyde prioritering i årene 2021-2017.
I alt dyrkes der foder til dyr eller afgræsning på 125 millioner hektar i EU. I Danmark, der er EU’s mest opdyrkede land (under plov), viser eksisterende danske data, at hele 80 procent af landbrugsjorden bruges til foderproduktion, fremgår det af rapporten.
20 procent af EU-budgettet
Rapporten når også frem til, at den årlige EU-støtte – inklusive direkte støtte – knyttet til kødproduktion på den baggrund udgør mindst 200 milliarder kroner (28-32 milliarder euro). Det svarer til næsten 20 procent af EU’s samlede budget, fortæller Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.
«Forskere opfordrer os til at nedskære kød- og mejeriproduktionen globalt med 50 procent i 2050 for at imødegå klimakatastrofen, så det er altså helt ude af trit med tiden, at EU fortsætter sin massive støtte til netop kød- og mejeriproduktionen. Dette misforhold må der ud fra et klimaperspektiv gøres op med i den igangværende reformproces af den europæiske landbrugsstøtte«, mener Kristian Sloth.
De små landbrug forsvinder
Samtidig med, at næsten hver femte brugte EU-euro altså støtter produktion af de mest klimaskadelige fødevarer – kød- og mejeriprodukter – fortsætter den såkaldte strukturudvikling sin hærgen og udraderer de små og mindre landbrug.
Producenterne vokser sig større og større ved at opkøbe de små, som helt forsvinder. Også herhjemme tegner store danske svine-, kvæg- og kyllingefarme sig for en stigende andel af produktionen, der koncentreres på færre og færre hænder. I dag er der under 10.000 heltidslandbrug tilbage. Det vil sige landbrug med mindst en fuldtidsarbejdsplads.
Danske svinefarme med en årlig omsætning på over 500.000 euro stod eksempelvis tilbage i 2004 for 68 procent af alt dansk produceret svinekød. I 2016 var tallet vokset, og de store farme stod for 94 procent af det producerede kød.
»EU’s landbrugsstøtte uddeles i dag med rund hånd efter, hvor meget jord man ejer, stort set uden skelen til, hvad eller hvordan man producerer. Det nærer en uheldig strukturudvikling, hvor produktionen bliver mere industriel og koncentreret, og de små landbrug forsvinder, forklarer Kristian Sloth.
Højere støtte til mindre økologiske landbrug
Han mener derfor, at politikerne i de kommende forhandlingerne om den nye landbrugsreform for 2021-2027 må sikre, at EU yder mere i støtte til mindre økologiske landbrug på bekostning af de helt store landbrug, som ofte beslaglægger flere tusinde hektar jord og satser på et gennemført kemisk baseret industrielt landbrug.
Danmark er det land i verden, der producerer mest kød per indbygger med en årlig produktion af blandt andet godt 32 millioner svin. I en tidligere rapport fra 2018 dokumenterede Greenpeace, at EU bevilger fuld landbrugsstøtte til de svine- og fjerkræfarme, der forurener naturen med de største udledninger af ammoniak.
»Den lokale natur og naboerne til de store svinebedrifter betaler prisen for den meget pladskrævende produktion af kød både i Danmark og resten af EU. Vi opfordrer regeringen og de øvrige hjemlige partier på Christiansborg såvel som i EU-Parlamentet til at arbejde for en landbrugsstøtte, der baner vej for dyrkningen af mere plantebaseret mad til mennesker, så vi kan få en sundere produktion med færre dyr«, siger Kristian Sloth.
I torsdag signalerede et klart flertal (42-14) i EU-Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) et tydeligt ønske om, at landbrugsstøtten skal tage mere hensyn til miljø og dyrevelfærd. Næste behandling ligger hos landbrugsudvalget den 6. eller 7. marts før den planlagte afstemning i plenar i april.
Langt størstedelen af landbrugsproduktionen er koncentreret på under 10.000 industrilandbrug. Foto: Colourbox
