Klimatopmødet i Paris, COP21 går nu ind en den afgørende uge, hvor ministrene overtager forhandlingerne. Forhandlingerne er i første ugen gået langsomt fremad, og meget udestår, før en ny klimaaftale kan vedtages. Med de mange uafklarede elementer er der en stor risiko for, at ambitionsniveauet vil falde i den sidste forhandlingsuge, med mindre de mest ambitiøse og progressive lande øger deres indsats.
EU må være langt mere aktiv og ambitiøs i forhandlingerne og ændre sin position på vigtige områder, mener danske miljø- og udviklingsorganisationer. De siger også, at Danmark med energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Christian Lilleholdt i spidsen har en vigtig rolle at spille for at sikre, at det sker.
- Vi har i første forhandlingsuge set forhandlingerne bevæge sig langsomt fremad, meget er stadig uafklaret og der er en alvorlig risiko for, at de vigtigste elementer i aftaleteksten nu falder ud i de afsluttende forhandlinger, siger Troels Dam Christensen, koordinator i NGO-netværket 92-gruppen.
- EU har ikke spillet den nødvendige førende og ambitiøse rolle, og Danmark må nu kaste alle kræfter ind for at ændre på det her i den sidste og afgørende uge af forhandlingerne. Ellers når vi ikke en tilstrækkelig aftale, og verden risikerer at blive låst fast på en udvikling, der ødelægger klimaet, siger han.
EU og Danmark må løfte ambitionsniveauet
EU spiller en uheldig rolle i forhold til at sikre, at landenes mål for at reducere udslippet af drivhusgasser øges i løbet af de næste få år.
- De mål, som verdens lande har meldt ind før COP21, er helt utilstrækkelig til at undgå farlige klimaændringer, siger John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden.
- Derfor må aftalen sikre, at landene øger deres mål, inden den nye klimaaftale træder i kraft i 2020 og med korte intervaller derefter. Men EU forsøger at undgå at skulle sætte nye mål for 2025, og er dermed på det forkerte hold i forhandlingerne. Danmark, som hidtil har støttet EU’s linje, bør lægge kursen om og kæmpe for, at ambitionsniveauet øges.
Klimafinansieringen til udviklingslandene
Støtte til de fattige og sårbare udviklingslande er en afgørende forudsætning for den nødvendige klimaindsats og for den nye klimaaftale. Desværre har de rige lande, herunder også EU, længe forsøgt at undgå konkrete aftaler på området.
- Det er helt afgørende, at der hurtigst muligt kommer sikkerhed og mål for den klimafinansiering, som de rige lande skal yde til de fattigste og mest sårbare udviklingslande, siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
- Danmark og EU har her siddet på hænderne for længe. Det må ændres nu, hvis vi skal have nogen chance for en klimaaftale med tilstrækkeligt ambitionsniveau, mener han.
Klart mål om vedvarende energi nødvendig
Den nye klimaaftale skal også sætte et langsigtet mål for den globale klimaindsats. Også her er der brug for en forstærket indsats fra EU og Danmarks side.
- Det er afgørende, at Paris udstikker en klar retning mod et globalt samfund, der kører på 100 procent vedvarende energi senest i 2050, siger Jens Mattias Clausen fra Greenpeace.
- Uden for konferencecentret er der mange ting, der går i den rigtige retning, men denne udvikling skal accelereres yderligere, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor har vi brug for et stærkt langsigtet mål i aftalen, der sætter verden på rette kurs – og her skal EU og Danmark meget mere på banen.
Tab og ædelæggelser
Også de fattige landes tab og skader (”Loss and Damage”) må sikres plads i aftalen, mener 92-gruppen.
Anerkendelsen af, at klimaforandringerne kan blive så voldsomme, at der er mennesker, der ikke længere kan leve hvor de gør i dag – for eksempel på stillehavsøer, der bliver totalt oversvømmet – har fyldt meget i den første uge af forhandlingerne.
De mest klimasårbare lande, herunder ø-stater og mange af verdens fattigste lande, vil ikke tilslutte sig en klimaaftale, uden at disse klimaforårsagede tab og skader – de såkaldte Loss & Damage – bliver anerkendt, forklarer CARE Danmark.
- Det nytter ikke noget, at der er lande, der vil lukke øjnene for omfanget af klimaforandringerne og stikke hovedet i sandet, siger politisk koordinator ved CARE Danmark, Alexander Ege.
- De fattigste og mest sårbare lande rammes langt hårdere af klimaforandringerne end for eksempel Danmark. For dem handler det ikke om at vende sig til mere voldsomt vejr som stormen Gorm, men om overlevelse, bevarelsen af deres kultur og fremtiden for deres land. Danmark skal komme på banen nu, og støtte de svageste lande og være med til at sikre, at tab og skader (”Loss & Damage”) bliver en selvstændig del af den endelige aftale, siger Alexander Ege.
Indfødte folks rettigheder
Danmark må i klimaforhandlingerne også sikre, at EU støtter indfødte folks rettigheder, mener 92-gruppen.
- Omkring 200 oprindelige folks repræsentanter deltager i COP21, deriblandt en delegation fra Grønland. Der er høje forventninger til, at Danmark fortsæt er foregangsland i at støtte oprindelige folks kollektive rettigheder, også i en klimaaftale, siger Kathrin Wessendorf fra IWGIA.
- At beskytte oprindelige folks rettigheder er en effektiv måde at sikre sunde økosystemer, såsom regnskovene, der er væsentlige for verdens CO2 regnskab. Desværre har EU, og hermed Danmark, indtil videre været en af de parter, der ikke har vist støtte til oprindelige folks kollektive rettigheder i klimaaftalen, siger Jakob Kronik fra Verdens Skove.