EU-krav til biobrændstof kan skabe job i Region Sjælland
BIOBRÆNDSTOF – EU-Parlamentets vil have mere biobrændstof fra alger, tang og andet, der ikke er fødevarer. Det glæder Britta Thomsen, medlem af EU-Parlamentet (S) og direktør Poul H. Madsen fra Grønt Center på Lolland.
Britta Thomsen på besøg hos DONGs Inbicon-produktion ved Kalundborg i august. / Foto, Socialdemokraterne:
Når europæerne kører rundt i deres biler og lastbiler om syv år, i 2020, så skal 10 procent af energien komme fra vedvarende energi såsom biobrændstoffer. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken slags biobrændstoffer, der er tale om.
EU-Parlamentet foreslog onsdag under plenarsamlingen i Strasbourg, at mindst 2,5 procent af transportsektorens energiforbrug skal komme fra avancerede biobrændstoffer. Det er brændstof, der ikke er udviklet på fødevarer som sukker, majs og korn.
2. generation
- Det vigtigste for mig er det, som hedder 2. generation eller avancerede biobrændsler, siger Britta Thomsen, medlem af EU-Parlamentet og den magtfulde socialistiske S&D-gruppes ordfører på sagen.
- Det er et meget følsomt område, for i dag er biobrændstof jo ofte landbrugsprodukter, der kunne have været brugt som foder eller fødevarer, uddyber hun om brugen af biobrændstoffer, der er blevet kritiseret af Greenpeace.
Britta Thomsen har i august besøgt to arbejdspladser i Region Sjælland, der arbejder med biobrændstoffer.
- De nye mål vil virkelig være til fordel for Region Sjælland, siger parlamentarikeren, der er opstillet i Region Sjælland ved næste EU-valg, ligesom ved det forrige.
Potentiale for arbejdspladser
Hun ser store potentialer i at skabe en biobaseret økonomi, hvor landdistriktsområder også bliver eksempelvis energiproducenter og dermed får flere arbejdspladser.
Den ene arbejdsplads, hun har besøgt, er DONG Energy, hvis Inbicon-anlæg i Kalundborg producerer ethanol af halm.
Den anden er Grønt Centers Algeinnovationscenter i Holeby på Lolland, hvor direktør Poul H. Madsen er glad for, at politikerne sætter fokus på avancerede biobrændstoffer. Centeret, der er et initiativ under Grønt Center, får således allerede i dag finansieret en del af driften og lønningerne til de fire medarbejdere af EU’s regionalstøtte.
Der betyder sindssygt meget
- Det betyder sindssygt meget. Hvis vi har en god ide, og vi kan overbevise andre om, at den er god, så kan vi få finansieret forskningen, udviklingen og produktudviklingen. Så kan vi bidrage til at skubbe verden i en bæredygtig og produktiv retning, siger Poul H. Madsen.
Han forklarer, at algecenteret har fokus på at udnytte algerne bedst muligt, så ingen af ressourcerne i algen går tabt. Derfor udvikler centeret metoder, der kan udvinde eksempelvis proteiner til brug i fødevarer og mange andre produkter, der kan bruges som råvarer i industrien.
- Vi er jo på vej mod det biobaserede samfund, og så er det sjovest, hvis det, vi futter af, ikke kan bruges med en merværdi andre steder, eksempelvis som lægemidler, fødevarer eller andet, siger Poul H. Madsen.
Håber på algebaseret produktion
I dag har algeinnovationscenteret på energisiden fokus på udvikling af biogas, fordi det er muligt at udvide metan og samtidig udnytte den afgassede biomasse som fornybar gødning – uden at ødelægge andre, vigtige ressourcer i algesuppen.
- Biogas giver mindre energi, men vi bevarer alle disse vigtige sidestrømme, som vi kan udnytte til andre formål, forklarer direktøren.
Han håber, at det bliver muligt at skabe en algebaseret produktion – der både udvinder biogas og andre ressourcer fra algerne – i Region Sjælland, gerne i morgen.
- Vent og se; hvis vi kan rejse finansiering til det, så står vi over for at kunne realisere integrationen af algedyrkningen med andre, eksisterende produktioner og opnå væsentlige synergier både miljømæssigt og økonomisk, siger han.
Filip Schwartz Kirkegaard er journalist ved nyhedssitet zealanddenmark.dk, hvor artiklen blev bragt første gang.
►EU-forslaget
EU-Parlamentets stemte om ændringsforslag til EU-Kommissionens forslag om ændring af brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet (Vedvarende Energi).
Ifølge gældende lovgivning skal medlemsstaterne sikre, at vedvarende energi udgør mindst 10 procent af energiforbruget i transportsektoren i 2020.
Videnskabelige studier har vist, at stigningen i udledningen af drivhusgasser som følge af ændringer i arealanvendelsen kan ophæve nogen af fordelene ved biobrændstoffer, når der tages hensyn til den samlede livscyklus fra produktion til forbrug.
à 1. generation: EU-Parlamentet siger, at 1. generationsbiobrændstoffer – fra fødevareafgrøder – ikke bør overstige seks procent af energiforbruget i transportsektoren i 2020.
à 2. generation: Avancerede biobrændstoffer af tang eller visse typer affald bør udgøre mindst 2,5 procent af energiforbruget i transportsektoren i 2020, siger Parlamentet. Det er omtrent dobbelt så meget som EU-Kommissionens mål.
Økonomiske konsekvenser
Ifølge den danske regerings analyse ville EU-Kommissionens mål om avancerede biobrændsler, som i realiteten satte målet på 1,25 procent, ”skabe et lidt større marked for biobrændstoffer baseret på restprodukter og affald end med de gældende regler.”
EU-Kommissionens forslag ville ifølge regeringen give samlede samfundsøkonomiske udgifter på 50 millioner kroner på grund af provenutab til regeringen og en marginal merpris for bilisterne.
Afstemningen onsdag var dog ret lige – 356 stemmer for og 327 imod, mens 14 undlod at stemme. Parlamentet gav ligeledes ikke ordføreren – den franske, liberale EU-parlamentariker Corinne Lepage – mandat til at indgå en hurtig aftale med EU’s regeringer i Ministerrådet.
Næste skridt
Det er nu op til medlemsstaterne at vedtage en fælles holdning. Hvis denne afviger fra Parlamentets position vil forslaget gå videre til andenbehandlingen.
