EU-kommissær får skampris af NOAH
TTIP – EU’s handelskommissær Cecilia Malmström varetager de multinationale selskabers interesser. Derfor får hun i dag overrakt en skampris fra danske miljøaktivister.
- Det er helt tydeligt, at udenlandske virksomheder gennem særdomstolene får særlige privilegier, som gør det muligt for dem at omgå og udfordre lovgivning i profittens navn. Det har vi allerede set, når det gælder blandt andet miljø- og arbejdsforhold, siger Nanna L. Clifforth.
EU’s handelskommissær Cecilia Malmström kan i dag se frem til at modtage en pris fra NOAH. Miljøorganisationen giver kommissæren en ydmygende topkarakter for at varetage de store multinationale selskabers interesser i en kommende handelsaftale, der skal give fri handel og rydde alle handelshindringer af vejen.
Prisen vil blive overrakt i forbindelse med tænketanken EUROPA’s konference på Dansk Arkitektur Center kl. 14.45-17.30.
- TTIP-netværket har valgt Cecilia Malmström som årets medarbejder for sin indsats for at tage så godt vare på de multinationale virksomheders interesser i TTIP. Vi overrækker hende derfor en pris i forbindelse med hendes besøg i Danmark, forklarer Nanna L. Clifforth fra NOAH, som er del af TTIP-netværket.
Virksomheder kan sagsøge stater ved særdomstole
Malmström modtager især prisen for sit ihærdige forsøg på at inkludere en særdomstol i TTIP, som skal give udenlandske virksomheder mulighed for at sagsøge stater, hvis ny lovgivning mindsker deres forventede profit.
I forbindelse med prisoverrækkelsen er TTIP-netværket mødt op som repræsentanter fra Vattenfall, Mærsk, Chevron, Veolia og Philip Morris, som er virksomheder, der tidligere har nydt godt af særdomstolene i andre aftaler. For eksempel har Vattenfall sagsøgt Tyskland for beslutningen om at udfase atomkraft, Veolia har sagsøgt Egypten for at hæve mindstelønnen, og Mærsk har indkasseret fem milliarder kroner fra Algeriet, fordi staten hævede olieskatten.
- Det er helt tydeligt, at udenlandske virksomheder gennem særdomstolene får særlige privilegier, som gør det muligt for dem at omgå og udfordre lovgivning i profittens navn. Det har vi allerede set, når det gælder blandt andet miljø- og arbejdsforhold, siger Nanna L. Clifforth.
Gammel vin på nye flasker
Særdomstolene findes ifølge NOAH allerede i mange aftaler, kendt som investor-stat-tvistbilæggelse (ISDS).
EU-kommissionen har erkendt, at ISDS er en forældet mekanisme og er derfor gået ind i en proces om at reformere mekanismen i TTIP og give den et andet navn, men det ændrer ikke grundlæggende ved mekanismen, mener modstanderne af TTIP-aftalen
- Når EU snakker om en reformering af ISDS, er det kun kosmetiske ændringer i et forsøg på at overbevise kritikere om, at der ikke er noget problem, mener Nanna L. Clifforth.
- Men ISDS er indrettet til at tilgodese magtfulde virksomheders interesser og er fuldstændig unødvendig i en aftale med USA. Ved at inkludere ISDS i en aftale med USA risikerer vi et væld af sager, hvor amerikanske virksomheder udfordrer både fornuftig lovgivning på EU- og nationalstatsniveau, siger hun.
Samtidig er den traditionelle ISDS inkluderet i EU’s handelsaftale med Canada (CETA), og den aftale vil Kommissionen ikke genåbne, selv om de har erkendt at mekanismen er forældet.
