EU-forbud mod sprøjtegift kan bremse produktion af rapsfrø

SPRØJTEGIFT – Tysk producentsammenslutning advarer mod nedgang i produktionen som følge af EU-forbud mod tre kemiske sprøjtegifte, der skader bierne.

En rapsmark med tydelige spor efter marksprøjten. Foto: Ulla Skovsbøl

Produktionen af rapsfrø risikerer at falde i de kommende år som følge af et nyt EU-forbud mod brugen af kemiske sprøjtegifte, der er under stærk mistanke for at skade bier og andre bestøvere.

Det siger en talsperson for brancehforening af oliefrøproducenter i Tyskland, UFOP ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forbuddet skal foreløbig gælde i to år og omfatter tre neonikotinoider, der blandt andet anvendes til bekæmpelse af skadedyr i rapsmarker.

Landmænd og kemiproducenter er utilfredse med forbuddet. De mener ikke, at det er tilstrækkeligt bevist, at midlerne skader bierne og siger samtidig, at de alternative sprøjtegifte ikke er lige så velegnede.

EU producerer cirka en tredjedel af verdens samlede produktion af rapsfrø.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: