EU evaluerer lovgivning om økologi

EU-kommissionen fremlagde i dag en rapport, som evaluerer den hidtidige økologi-lovgivning.

- Økologi er et stærkt redskab for grøn omstilling, og det er vigtigt, at Kommissionens rapport nu foreligger, så vi kan tage hul på drøftelser af reguleringen af økologisk landbrugsproduktion i fremtiden, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Ved dagens ministerrådsmøde, som var det sjette og sidste møde i ministerrådet for landbrug og fiskeri under det danske formandsskab, drøftede ministrene også arbejdet med reformen af den fælles landbrugspolitik.

- Jeg er overbevist om, at grøn omstilling og vækst bør være to sider af samme sag. Derfor er jeg glad for, at mine kollegaer generelt er enige om, at også støtten til landdistrikter skal bidrage, og at vi har fået opbakning til en fremskridtsrapport om hele reformen af landbrugspolitikken med fokus på både forenkling og grønne løsninger, siger Mette Gjerskov.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: