EU-aftale bryder med folkeretten

Aftalen vil give EU’s fiskerflåde lov til at fiske i havområdet ud for Marokko og Vestsahara, som er besat af Marokko. Foto: CC BY flickr Lucas-Jans

FISKERI – Med stemmerne 310 for og 204 imod, har Europa-Parlamentet i dag vedtaget en fiskeriaftale med Marokko, som vil give EU’s fiskerflåde lov til at fiske i havområdet ud for Marokko og Vestsahara, som er besat af Marokko.

Aftalen betyder, at EU årligt vil betale ca. 225 millioner kroner til Marokko for at europæiske fiskere får mulighed for at fiske i området. Problemet er dog at aftalen også inkluderer Vestsaharas hav, som har været besat af Marokko siden 1975, og dermed bryder med folkeretten.

- Eftersom ingen anerkender Marokkos krav på Vestsahara, så kan man naturligvis heller ikke anerkende deres ret til at forhandle eller bestemme over Vestsaharas territorium, siger Anna Rosbach, medlem af Europa-Parlamentet.

Hun understreger, at dagens afstemning sender et meget uheldigt signal om, at EU indgår handelsaftaler, der omhandler ulovligt besatte områder.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: