EU-aftale afskaffer kulindustriens statstilskud
KLIMA – Lige inden jul nåede EU-landene til enighed om en ny energiaftale, der varsler enden på kul. Polen fik dog listet et kæmpe smuthul ind.
Hvis Jorden var et hus, der stod i flammer, så svarer det til, at vi i øjeblikket kaster små spande med vand på det. Vi har kun 12 år til at dæmme op for den globale klimakrise. Det er derfor, jeg sidder heroppe, siger Linn Sofie Børresen fra Greenpeace, som i november sammen med andre aktivister klatrede til tops i Europas største kulkraftværk i Polen. Foto: Greenpeace
Af Benno Hansen, journalist
Onsdag den 19. december indgik EU-landene en aftale om en reform af elektricitetsmarkedet. Aftalen indeholdt en pakke til fremme af ren energi, der blev foreslået af EU Kommissionen for to år siden.
»Budskabet er tydeligt: Dette er det sidste udkald for kul,« siger Florent Marcellesi, et spansk medlem af den grønne gruppe i EU Parlamentet, til Climate Change News.
»vi tager et skridt væk fra kul, et skridt i retning af den vedvarende energis tidsalder«, siger hun.
Aftalen forbyder ikke kul. men 550-reglen i den sætter en grænse for, hvor meget CO2 en energikilde må udlede og stadig få tilskud. Efter 1. juli 2025 kan der ikke ydes tilskud til energi, der har udledt mere end 550 gram CO2 per kilowatt-time. Det krav lever eksisterende kulkraftværker ikke op til.
En utilstrækkelig aftale
Aftalen er i sig selv ikke tilstrækkelig til at vi lever op til Paris-aftalen, formaner Florent Marcellesi. Han jubler ikke, siger han. Polen, der har en stor kulindustri, tilsluttede sig kun aftalen under pres fra mange lande. Og først da de fik skrevet et smuthul ind: Alle kontrakter, der er indgået inden den 31. december 2019, er undtaget.
»Det er uacceptabelt at lade den mest kulafhængige medlemsstat få en fuldstændig undtagelse fra 550-reglen. I dag er 36 af de 50 mest forurenede europæiske byer i Polen«, siger Martina Werner, tysk socialdemokrat i Europa-Parlamentet, til Climate Change News.
- Hvis vi tager klimamålene seriøst, kan vi ikke fortsætte med at subsidiere forurenende kulfyrede kraftværker, understreger hun.
Også Roland Joebstl fra EEB, en grøn NGO, mener, at smuthullet er alt for fristende.
»Det er et stort smuthul – snarere en tunnel – medlemslande som Polen og Grækenland vil skynde sig at bruge den i løbet af de resterende tolv måneder«, siger han til Climate Change News.
Det grønne Danmark splittet
»Jeg kan ikke vise mig i Tyskland lige med det samme«, siger Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre.
Morten Helveg Petersen kæmpede for et helt åbent marked for elektricitet. Tyskland og Østrig ville kun åbne 60 procent. Forliget endte på 70 procent.
»Løkken bliver strammet, og kul er helt klart på vej ud«, siger Wendel Trio fra CAN til Altinget.
»Ved at nægte at stoppe støtte til fossile brændstoffer, har mange EU-regeringer vist, at de ikke tager klimahandling alvorligt«, siger Sebastian Mang fra dansk Greenpeace på den anden side også til Altinget.
