Et trist og unødvendigt farvel til PSO
KOMMENTAR – Den grønne omstilling har lidt et knæk, efter et bredt flertal helt uforståeligt vinker farvel til den succesfulde PSO-ordning, der finansierer den grønne omstilling til vedvarende energi. Vi skulle have gjort som Tyskland.
PSO-afgiften finansierer den nødvendige grønne omstilling fra kul, olie og gas til vedvarende energi. Her leverer OK fyringsolie. Foto: OK
Af Christian Poll, klimaordfører for Alternativet
Det er en ærgerlig dag, for blå blok har sammen med S, SF og R valgt at afskaffe PSO-ordningen og dermed fjerne det langsigtede, økonomiske grundlag for den grønne omstilling.
Jeg er stor fan af PSO-ordningen, fordi den har indbyggede dobbelte incitamentstrukturer og er fantastisk til at skabe stabile investeringsrammer for den grønne omstilling.
Rammer som nu udfases over de næste fire år og erstattes efter 2020 af årlige og usikre forhandlinger om, hvor meget der skal afsættes til omstillingen til det vedvarende energisystem, vi har så meget brug for at bygge hurtigst muligt.
Robin Hood-modellen
PSO er udskældt af nogle – elsket af andre. Jeg kalder den en Robin Hood-model, fordi den er baseret på, at pengene flyder inden for energiområdet fra sort energi til grøn energi.
Det er et sundt princip, at man lægger afgifter på det, vi vil have mindre af (elforbrug, som i dag overvejende er fossilt – ca. 60 pct.) og bruger pengene til at støtte den grønne energi, som vi vil have mere af. Jo større behovet er for omstillingen, jo større bliver incitamenterne også til at udfase sort energi.
De lave elpriser har, kombineret med at en enkelt vindmøllepark af andre grunde har været dyr (Anholt), givet modstanderne af PSO’en brænde til bålet, for så er der behov for mere støtte, og der bliver lagt højere afgifter på el.
Unødvendigt farvel. Øv
Erhvervslivet skriger især, fordi de gerne vil have lave omkostninger – fx lavere elpriser, men realiteterne er, at meget få erhverv er følsomme over for udsving i elpriserne. Og de få, der er, har allerede deres egen kompensationslov, der giver dem særlig rabat. Og de danske elpriser ligger på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.
Det er altså et helt unødvendigt farvel til PSO’en. Øv.
Jeg vil dog gerne takke mine kolleger i oppositionen for at have reddet nogle stumper fra den ellers gældende energiaftale fra 2012. Det er havvindmølleparkerne – de kystnære og Kriegers Flak. Disse er absolut nødvendige elementer, hvis vi blot skal have den mindste grundbas i en fortsat udbygning med vedvarende energi.
Også den afsatte pulje på 375 mio. kroner over fire år, som er en del af aftalen, er et plaster på såret, og det bliver spændende at se, hvad den skal bruges til. I 2015 havde vi en energipulje på 360 mio. kroner om året, som er skåret gevaldigt i 2016 og 2017, så 375 over fire år er kun en trøst.
Vi skulle have gjort som Tyskland
Hvad skulle vi have gjort i stedet?
Vi skulle have beholdt PSO og rettet den til, som Tyskland er i gang med. Det ville åbne bud over grænserne, så tyskerne kunne modtage vore støttekroner og vi kunne modtage deres. Det giver mening og ville nok sende os i plus, fordi Tyskland er så meget større et land end DK.
Så skulle vi have lempet de andre elafgifter målrettet til varmepumper og lagt afgifter på fast biomasse. På den måde ville vi fremme intelligent brug af el, når den er billigst og lægge en dæmper på de enkeltstående investeringer i pillefyr, som ikke kan spille sammen med det energisystem, vi er ved at bygge.
Lagring af energien
Og så skulle vi bruge en masse forsknings-, udviklings- og investeringskraft på at blive verdensmestre i energilagring og det intelligente energisystem, på elbiler og gas til den tunge transport. Vi skulle fortsætte vindmølleudbygningen og give solcelleudbygningen fornyet tempo og skabe incitamenter for, at flere borgere går ind i fællesskabsløsninger omkring vedvarende energi.
Det er det, vi vil i Alternativet. I vores netop fremlagte finanslovforslag, der er fuldt finansieret, afsætter vi 28 mia. kroner til grøn omstilling. Det er en helt anden vej, end den et flertal i Folketinget nu desværre har valgt. Men det er muligt at være langt mere ambitiøs på det grønne område. Det skal vi huske på.
