Af Søren Wium-Andersen, biolog, cand.scient.
»Nye vådområder fjerner 150 tons kvælstof« var den forførende overskrift på en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareministeren først i februar. Alene ti projekter vil hvert år fjerne 150 tons kvælstof, som ellers vil løbe ud i havet og forurene havmiljøet og måske resultere i fiskedød. 29 planlagte projekter forventes yderligere at fjerne måske 270 tons kvælstof hvert år. Alt i alt en positiv nyhed. Men holder den vand? Svaret blafrer i vinden.
Beregningerne bag projekterne bygger på modeller, der blev publiceret i 2014. De projekter, der allerede er blevet gennemført efter den model, er ikke blevet evalueret. Der foreligger kun en enkelt undersøgelse, der viser effektiviteten på oplandsniveau. Men det vil ændre sig nu, for miljøstyrelsen har oplyst mig om, at der er afsat midler til et separat kvælstof overvågningsprogram på op til 50 vådområder. Men om evalueringen vil vise, at den forventede effekt bliver opnået, det ved vi først om nogle år!
Ikke evalueret
Det undrer mig, at ældre projekter ikke er blevet evalueret, inden der hældes yderligere 187 millioner kroner ud på nye projekter, der indgår som et væsentligt led i regeringens Fødevare- og Landbrugspakke. Ifølge denne skal der inden 2021 etableres ikke mindre end 13.000 hektar nye vådområder (Amagers areal er 9.629 hektar).
Ministeren har heller ikke taget sig tid til at se på de mulige afledte klimaeffekter, som de nye vådområder kan resultere i. Hvor meget af klimagasserne CO2, metan og sidst men ikke mindst lattergas vil der dampe ud af de nye vådområder? Det ved ministeriet ikke og det indgår ikke i beregninger for ministerens højt profilerede projekter!
Metan virker 40 gange kraftigere
Det er ellers væsentligt, for CO2 er en drivhusgassynder. Metan virker 40 gange og lattergas 239 gange kraftigere end CO2 på klimaet. Så frigivelsen af klimagasserne burde naturligvis have været undersøgt, inden der blev afsat dugfriske midler til projekter til reduktion af kvælstof. Ikke mindst fordi en række undersøgelser har vist, at frigivelse af klimagasser er et problem.
Senest har et dansk projekt gennemført af Århus Universitet påpeget, at der kan ske en betydelig frigivelse af drivhusgasser fra lavvandede, varme søer. Det er netop den type søer og vådområder, som ministeren ønsker at støtte gennem de mange millioner kroner, som landbruget vil nyde godt af.
Helt barokt
Helt barokt bliver det, at ministeren i en ny pressemeddelelse om etableringen af den 340 hektar store Søborg Sø nævner, at projektet vil bidrage til mindre udledning af drivhusgasser. Men ministeriet kan ikke forklare, hvorfor det har skrevet om drivhusgasserne i pressemeddelelsen. Det er forståeligt for ordet drivhusgasser er overhovedet ikke nævnt i det bagvedliggende projektmateriale, som er omtalt i pressemeddelelsen.
Jeg finder, at det er betænkeligt, at ministeren har en så reduktionistisk tilgang til vådområdeprojekter, at han kun ser på deres kvælstoffjernelse, og ikke også ser på, om projekterne måske kan øge landbrugets udledning af drivhusgasser til yderligere til skade for klimaet.