Esben Lunde vil forbyde mikroplast i kosmetik
MILJØ – Flere hundrede tusinder stykker mikroplastik kan gemme sig i almindelige hudpleje- og skønhedsprodukter som som ansigtscreme, showergel og tandpasta. Esben Lunde Larsen opfordrer nu EU til at skride ind.
Der kan være mikroplast i din tandpasta og hudcreme.
Når mikroplast fra blandt andet kosmetiske produkter og andet plastmateriale finder vej til vandmiljøet og til sidst ender i fødekæden, er der en risiko for, at plasten ophobes i dyr og mennesker. Derfor vil Esben Lunde Larsen nu opfordre EU-Kommissionen til et forbud mod brugen af mikroplast i kosmetiske produkter.
- Mikroplast hører på ingen måde hjemme i naturen, og vi skal begrænse spredningen af mikroplast, så det ikke ender i vandmiljøet og fødekæden, siger han.
- Der er ingen grund til at bruge mikroplast i kosmetik – især ikke når der findes alternativer, og der samtidig er tvivl om effekterne i miljøet af svært nedbrydelige plastikstykker, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
USA har for nylig forbudt brugen af mikroplast i kosmetik som tandpasta og cremer. Forbuddet træder i kraft i 2017. I Danmark og resten af EU udfaser kosmetikindustrien frivilligt plaststykkerne, men har ingen deadline for endelig udfasning.
Flere kilder til mikroplast
99 procent af den mikroplast, der udledes fra landjorden til vandmiljøet, stammer fra andet end kosmetik. Det viser en rapport fra Miljøstyrelsen, som kom i 2015.
Ifølge den kommer langt det meste fra slid på bildæk og skosåler, tøjvask og rester fra maling. Mikroplast transporteres med spildevandet og ender i vandløb og havet, fordi de partiklerne er så små, at de ikke bliver bliver opsamlet i rensningsanlæggene.
Derfor er der brug for viden om, hvordan rensningsanlæggene håndterer mikroplast, og hvor meget der ender i miljøet, så der kan igangsættes indsatser, der begrænser spredningen fra disse kilder. Miljø- og Fødevareministeriet har lige nu to projekter i gang, der ser på rensning af mikroplast i spildevand.
- Vi er godt i gang med at undersøge, hvordan vi kan begrænse spredningen af mikroplast, for eksempel ved at rense vores spildevand. Men mikroplast er ikke et problem, som Danmark kan løse alene. Derfor har vi undersøgelser i gang – både nationalt og i regi af EU, der skal gøre os klogere på problemstillingen, så vi kan træffe de rigtige beslutninger om, hvordan og hvor der kan og skal sættes yderligere ind, siger Esben Lunde Larsen.
Kun 0,1 procent af den mikroplast, der i Danmark udledes i vandmiljøet, stammer fra kosmetik. Selvom kosmetikken kun udgør en lille del af problemet, kan der være hele 500.000 stykker plast i en enkelt bodyscrub, som potentielt kan være et problem for fisk og fugle, hvis stykkerne ender i vandmiljøet.
Læs Miljøstyrelsens rapport her.
FAKTA om mikroplast
- Mikroplast er små plaststykker i størrelsesorden 1 mikrometer til 5 millimeter. Noget mikroplast findes blandt andet i bodyscrub og tandpasta, hvor det tilsættes for at skrubbe huden eller slibe tænderne.
- 99 procent af den mikroplast, der udledes fra landjorden til vandmiljøet, stammer fra slid på bildæk og skosåler, tøjvask og rester fra maling – kun 0,1 % stammer fra kosmetiske produkter, viser en rapport fra Miljøstyrelsen, som COWI har udarbejdet.
- Miljø- og fødevareministeren har nu taget kontakt til EU-Kommissionen med en opfordring til, at man fremsætter et forslag om forbud mod brugen af mikroplast i kosmetiske produkter.
