Ud med skovningsmaskiner og motorsave. Lad de gamle og døde træer være i fred, giv vandet lov at pible tilbage ind i skovbunden og et mylder af liv vil følge efter. Sådan lyder rådet fra Danmarks Naturfredningsforening. Og det er præcist det, der nu skal ske i 45 skove over hele landet.
Det gælder blandt andet Gribskov, Silkeborgskovene, Gråstensskovene, Klinteskoven og Skagen Klitplantage.
Dermed indfrier regeringen nu et centralt løfte i deres Naturpakke fra 2016, konstaterer Danmarks Naturfredningsforening.
Naturen får førsteprioritet på 13.300 hektar
Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om de konkrete skove, der skal udlægges til urørt skov – hvor ‘naturen vil få førsteprioritet’, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.
Ifølge ministeriet bliver der tale om cirka 13.300 hektar fordelt på 45 skove, hvor staten skruer ned for den kommercielle skovhugst. Med tiden skal nogle skove tages helt ud af drift.
Samlet set får naturen førsteprioritet i et område, der svarer til fire gange Gribskov, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som betegner planen som en »historisk stor indsats for danske skove«.
- I dag sætter vi gang i en historisk stor indsats for danske skove. Regeringen har lovet, at en femtedel af statsskovene skal være biodiversitetsskov – det leverer vi på i dag. Udpegningerne hviler på et solidt, fagligt grundlag fra en række af Danmarks førende forskere, understreger han.
Samlet set udlægges der over 13.300 hektar urørt skov eller anden biodiversitetsskov, hvor der tages særlige hensyn til dyre- og planteliv.
De godt 13.300 hektar skov dækker over 6.700 hektar urørt løvskov, godt 3.300 hektar urørt nåletræsplantage og godt 3.300 hektar anden biodiversitetsskov. Dermed får naturen nu hovedfokus i 20 procent af de statslige skovområder inklusiv eksisterende urørt skov. Det svarer til to gange Samsø eller fire gange Gribskov.
Livet i skoven er truet
- Det er ubetinget godt for den danske biodiversitet, at den nu får førsteprioritet i en række skovområder. Og vi vil gerne rose regeringen for at have lyttet til forskerne og sat ind et sted, hvor det giver virkelig meget mening, siger Morten Pedersen, afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening.
Over 40 procent af de arter, der er truede af udryddelse, lever kun i skov, mens yderligere 20 procent af dem er tilknyttet skovene.
Tager mange år
Trods regeringens planer, vokser træerne dog ikke ind i himlen, og det vil tage mange år, før den urørte skov er en realitet. Regeringen har sat 10 år af til at få løvskoven helt på plads og hele 50 år for nåleskoven.
Konkret udlægger regeringen nu nye 10.000 ha urørt skov i statsskovene, hvilket svarer til næsten en fordobling af arealet i hele landet, som nu kommer op på 3,5 procent. Der er dog langt til målene.
Danmark har via FN’s naturmål tilsluttet sig, at 17 procent af landarealet skal sikres en særlig beskyttelse for at sikre klodens biodiversitet. I Danmark vurderer forskerne som et absolut minimum, at 75.000 ha specifikt udvalgt skov skal lægges urørt i Danmark.
De private skove spiller en afgørende rolle. De udgør 70 procent af al skov i Danmark og formodes at indeholde de fleste levesteder for truede arter. Alligevel er foreløbigt blot 900 ha skov mod betaling reserveret til biodiversitet.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at 20 procent af landets skovareal-inklusiv det private – i 2030 ligger urørt af træproduktion for at skabe gode levesteder til alle de arter, som er truet af udryddelse.
Udover at 20 procent af landets skovareal skal ligge urørt i 2030, arbejder foreningen også for at sikre mindst 20 store, dynamiske skovlandskaber på over 1000 hektar.