Erik Fog har beskæftiget sig med økologisk landbrug, siden han som ung studerende skrev hovedopgave på Landbohøjskolen om emnet. Som uddannet agronom blev han lærer på Den Økologiske Jordbrugsskole, da den startede med sit første hold elever i 1982.
I 1988 blev han ansat i Skejby på Landbrugets Rådgivningscenter, hvor han været med at til at opbygge og udvikle den økologiske rådgivning til landmændene.
Erik Fog har været ansat i over 25 år på Videncentret for Landbrug. I dag er han landskonsulent i Økologi på Videncentret, hvor han især beskæftiger sig med biogas og økologisk jordbrug.