Er dansk kornkvalitet rent til rotterne?
MAD – Målinger viser, at der har været et vist fald i kornets indhold af protein, men de påståede negative konsekvenser er stærkt overdrevne. Påstanden om at dansk korn er så ringe, at byggerier og brødproducenter må hente deres varer i udlandet, holder ikke stik, skriver Alex Dubgaard i denne analyse af dansk kornproduktions konkurrenceevne gennem de sidste 15 år.
Målinger viser, at der har været et vist fald i dansk korns proteinindhold, men de påståede, negative konsekvenser er stærkt overdrevne, understreger Alex Dubgaard. Foto: Colourbox
Alex Dubgaard, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Repræsentanter for landbrugets organisationer har de seneste år fremsat ganske dramatiske påstande om konsekvenserne af forringet kornkvalitet i Danmark. Problemerne er blevet tilskrevet lovgivningen om reduceret adgang til kvælstofgødning, som igen har ført til lavere proteinindhold i kornet.
I september 2014 hævede organisationen Landbrug & Fødevarer i et nyhedsbrev, at: »Kvaliteten af dansk korn er så dårlig, at bryggerier og brødproducenter må hente deres råvarer i udlandet.« (Link).
Senest har formand for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen (FFJ) anslået det samme tema i et indlæg i Politiken 13. juli 2016 med overskriften »Hadefulde angreb kvæler sandheden«. Her skriver FFJ, at danske afgrøder på grund af ringere kvalitet »… blev ekskluderet på verdensmarkedet, ikke længere kunne bruges til brødkorn og landmanden måtte importere mere og mere soja for at få protein til sine husdyr.«
Afsæt for landbrugspakken
Påstande af denne art var en del af begrundelsen for vedtagelsen af Landbrugspakken, der blandt andet fjerner de tidligere begrænsninger på brugen af kvælstofgødning i forhold til det økonomisk optimale.
Målinger viser, at der har været et vist fald i dansk korns proteinindhold, men de påståede, negative konsekvenser er stærkt overdrevne. Det kan man konstatere ved hjælp af Danmarks Statistik varebalancer for udenrigshandel og foderforbrug.
Danmark har en nettoeksport af korn, der ligger på 10-15 procent af det samlede høstudbyttet, og nettoeksporten har været stigende gennem de seneste år. Dansk korn er altså ikke blevet ekskluderet på verdensmarkedet, tværtimod.
Påstanden om, at dansk korn ikke længere kan bruges til brødkorn, er tidligere blevet afvist af mølleribranchen. Der findes heller ikke noget belæg for denne påstand i udenrigshandels-statistikken.
Vi importerer langt mindre hvede
Hvis dansk hvede ikke længere kunne bruges til brødkorn, skulle man forvente en betydelig stigning i importen. Den danske import af hvede har de sidste tre år ligget på omkring 200.000 tons om året. Det er næsten en halvering i forhold til de foregående fire-fem år. Importen af hvedemel har også været faldende. Til sammenligning kan det nævnes, at hvedeeksporten i 2015 var på godt en million tons.
Heller ikke byg er det gået tilbage for. Her eksporterede Danmark knap en million tons i 2015 – den næsthøjeste mængde i løbet af de sidste 15 år. Importen af byg, der udgør omkring 100.000 tons, har derimod været svagt faldende gennem de sidste seks-syv år. Det tyder på, at både dansk foderbyg og dansk maltbyg klarer sig udmærket på verdensmarkedet såvel som på hjemmemarkedet.
Ingen tendens til prisfald
Man kunne imidlertid forestille sig, danske producenter og eksportører har været nødt til at sælge til lavere priser på grund af forringet kvalitet af dansk korn. Om det er tilfældet, kan undersøges ved hjælp af udenrigshandels-statistikkens oplysninger om hhv. mængder og værdier i handelen med korn.Det er sket ved at beregne udviklingen i prisforholdet mellem eksport og import for de to største kornarter hvede og byg.
Beregningerne viser, at prisrelationerne varierer fra år til år, men der har ikke været en tendens til en forringelse af prisen på dansk korn i forhold til udenlandsk korn. I de seneste år har prisforholdet mellem eksporteret og importeret hvede således ligget på samme niveau som i begyndelsen af nullerne og i sidste halvdel af nullerne.
En væsentlig del af den danske bygeksport er maltbyg. Der er stor variation fra år til år i merprisen på maltbyg i forhold til foderbyg, men også her kan det konstateres, at der ikke har været nogen tendens til nedgang i prisen på dansk byg til eksport i forhold til prisen på importeret byg. Der er altså ikke noget, som tyder på relativt faldende priser på dansk korn på verdensmarkedet.
Har ikke ført til øget import af soja
Endelig er der påstanden om, at der må importeres stigende mængder sojaprotein for at kompensere for det faldende proteinindhold i dansk foderkorn.
Danmarks Statistiks foderbalancer viser, at forbruget af sojaprotein toppede i midten af nullerne for derefter at falde gennem en årrække. De sidste to-tre år har der været en mindre stigning, men den modsvares af en voksende animalsk produktion, primært af mælk og svin.
Der er altså heller ikke statistisk belæg for påstanden om, at faldende proteinindhold i kornet har ført til øget import af sojaprotein – eller andre typer foderprotein for den sags skyld.
