Verden over mistede vi i 2016 skovarealer svarende til et areal på størrelse med New Zealand, eller ca. 297.000 kvadratkilometer. Det oplyser Verdens Skove med henvisning til det amerikanske site Mongabay.com, som bringer nyheder og inspiration fra naturens frontlinje.
Tabet af skovarealerne blev opdaget via sattelitdata af det amerikanske University of Maryland og er analyseret af World Ressource Institute.
Tabet af skov skyldes for det meste menneskelige aktiviteter som skovhugst, landbrug og minedrift. Dog mener analytikerne hos World Ressource Institute, at det store spring mellem 2015 og 2016 skyldes skovbrande, mange af dem forårsaget af mennesker.
Antallet af skovbrande har været stigende, og det er ikke kun i tørre områder, men også i vådområder, hvor skovbrande ellers er en sjældenhed. Også USA har været hjemsøgt af voldsomme skovbrande.
Tab af regnskov udgør 25 procent
Det er dog specielt den brasilianske del af Amazonskoven, der er hårdt ramt. Her er tabet af skov tredoblet, svarende til et areal på 3,3 millioner hektar.
Regnskoven afbrændes for at gøre plads til blandt andet landbrug, men situationen bliver yderligere forværret af en usædvanlig tørke, der skyldes klimaforandringer.
Også i Indonesion er enorme skovarealer gået tabt. Delvis på grund af de voldsomme skovbrande, der hærgede landet i 2015 og resulterede i 100.000 dødsfald. Brandene skyldtes hovedsageligt svedjebrug og dræningen af tørvarealer, men også skovhugst og aktiviteter forbundet med udvidelsen af industri og landbrug er medvirkende årsager.
Sammenlagt udgør Brasiliens og Indonesiens trætab 25 procent af det samlede trætab i 2016.
Portugal, Den Demokratiske Republik Congo og Canada mistede også store dele af deres skovarealer sidste år.
Bekymrende udvikling
Det store tab af skov er bekymrende, fordi skove fungerer som lagre for store mængder CO2, der ved afbrænding frigives i atmosfæren og bidrager til at øge hastigheden, hvormed klimaforandringerne finder sted, fortæller Verdens Skove.
Skovene er også vigtige for store dele af verdens vandforsyning, fordi de holder på vand. Skovene holder også på jord og næringsstoffer, der ellers ville blive skyllet væk. Sidst men ikke mindst betyder tabet af skov også et tab af dyr og planters levesteder og af ressourcer.
I dag er 1,6 milliarder mennesker verden over afhængige af de ressourcer, skovene tilbyder i form af mad og jobs.
Mere bekymrende er det dog, at 2017 ser ud til at sætte nye rekorder, hvad angår tabet af skov. I Brasilien er antallet af skovbrande steget, viser tal fra den brasilianske regering. I perioden fra januar til oktober er der noteret mere end 208.000 skovbrande, halvdelen alene i september, oplyser Verdens Skove.
Bolivia, som Verdens Skove arbejder i, er også hårdt ramt. I 2017 har landet oplevet de værste skovbrande i 10 år. Antallet af skovbrande har allerede toppet tallene fra 2016, oplyser NASA og Global Forest Watch Fires.
Vi har løsningerne, der virker
- Det er en rædsom udvikling, siger Nikolai Lang, kommunikationschef hos Verdens Skove.
- For at vende udviklingen er det vigtigt at arbejde med årsagerne til skovrydning: Den stigende efterspørgsel efter palmeolie, kvæg og soja til foder. Det er bydende nødvendigt. Især når man også overvejer, at stop for rydning af skov er en af de mest effektive løsninger på klimaudfordringen.
Ifølge Nikolai Lang er Verdens Skove er frustreret over udviklingen.
- Vi har løsningerne, der virker. Det handler om at give de folk, der har skoven, magtressourcerne til at bruge skovene bæredygtigt og tage et fælles ansvar for de årsager, der er til skovrydning. Gør vi det, skal vi nok få vendt udviklingen, lover han.
Antallet af skovbrande vil formentlig stige i de kommende år. Det sker i takt med, at sæsonen for skovbrande på den nordlige halvkule forlænges og våde områder tørrer ud. Vejen frem er derfor en mere ansvarlig forvaltning af skovene, mener analytikerne hos World Ressource Institute.