Enighed om to nye havvindmølleparker

ENERGIFORLIG – Der skal opføres to nye, store havvindmølleparker i løbet af de kommende år. Det indgår som en del af det energiforlig, som netop er indgået på Christiansborg i dag.

De to mølleparker skal opføres på Kriegers Flak og Horns Rev.

Forligspartierne er enige om at fortsætte den udvikling, som har gjort Danmark til et af de mest energieffektive lande i verden. Ifølge aftalen skal deres også investeres i solenergi, bølger, biomasse og biogas.

- Danmark bliver igen det førende land i verden, når det handler om at omstille til grøn energi. Det vil ruste os til en fremtid, hvor olie og kul stiger i pris. Og det vil skabe nogle af de arbejdspladser, som vi har så hårdt brug for i de kommende år, siger Martin Lidegaard.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: