Enhedslisten vil have alle køer på græs
LANDBRUG – Køer på græs giver sundere dyr og sundere mælk. Alligevel er marker med malkekøer, der æder frisk græs og tygger drøv, ved at blive et sjældent syn. Kun hver fjerde ko kommer på græs.
Slip køerne fri, foreslår Enhedslisten. Det giver sundere køer og sundere mælk. Alligevel er det kun hver fjerde ko, der får lov til at komme på græs i sommerhalvåret. Foto: EU
Alle køer skal have lov til at komme ud i frisk luft og få græs under klovene.
Det mener Enhedslisten, som derfor lancerer et forslag, der indebærer, at alle kvier og køer over tre måneder skal på græs i sommerhalvåret.
- Når man i disse uger bevæger sig rundt i det danske forår og ser en ko på marken, er det nemt at tro, at det er sådan livet folder sig ud for alle de køer, der leverer mælken og kødet i køledisken. Men rent faktisk er det de færreste køer forundt at komme ud i dagslys og frisk luft. De lever hele deres liv i store, industrielle staldanlæg, forklarer Maria Reumert Gjerding, der er dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten.
Hun henviser til tal, der fortæller, at færre og færre køer kommer på græs.
Kun hver fjerde ko kommer på græs
Samlet set er det kun hver fjerde malkeko, der kommer på græs i sommerhalvåret – og det er kun fordi, alle de økologiske køer er med til at bringe procentandelen i vejret.
Mens alle økologiske køer kommer på græs, er det kun omkring 14 procent af de konventionelle malkekøer, der får lov til at smage friheden og udfolde deres naturlige adfærd under åben himmel.
I takt med at kvægbesætningerne bliver større og større, og malkerobotterne har holdt deres indtog i de store stalde, er det simpelthen blevet for besværligt og arbejdskrævende at lukke køerne på græs.
Chip i øret og foderautomater
Det er langt lettere at holde dyrene inde og i stedet servere foderet på fodergangen og i kraftfoderautomater, hvor køerne kan identificere sig selv ved hjælp af et chip i øret og derved udløse den foderration, som de er tildelt i forhold til deres aktuelle mælkeydelse.
Mange bedrifter har heller ikke den fornødne jord i nærheden af bygningerne, som gør det muligt at lukke køerne ud på markerne.
- I hovedparten af dansk landbrug har mantraet de sidste mange år været »større mængder og billigere produkter«. Derfor kan det bedst betale sig for konventionelle landmænd at holde køerne i stalden tæt på malkemaskinerne, siger Maria Gjerding.
- Men hvis man skal producere mælk af ordentlig kvalitet, må man ikke droppe hensynet til dyrevelfærden. Man skal producere kvalitetsprodukter af høj værdi – det er ganske simpelt det, dansk landbrugs fremtidige muligheder afhænger af, mener hun.
Maria Reumert Gjerding: - Landbrugets enorme effektivisering har mange negative konsekvenser for miljø, natur og dyrevelfærd. At kun én ud af fire køer kommer på græs, skriger til himlen.
Vi må vende udviklingen
Malkekøer er store dyr på 400 til 700 kilo, som har brug for at røre sig. Derfor er det dybt bekymrende, at kvæg i stigende grad holdes i stalden hele døgnet hele året rundt, mener hun.
- Landbrugets enorme effektivisering har mange negative konsekvenser for miljø, natur og dyrevelfærd. At kun én ud af fire køer kommer på græs, skriger til himlen. For blot fjorten år siden var det tre ud af fire køer, der kom på græs. Den udvikling må vendes, og det er åbenlyst, at der er behov for, at vi griber ind med et krav om, at alle køer skal på græs i sommermånederne, lyder det fra Enhedslistens ordfører.
Foruden hensynet til dyrevelfærd og natur er der også et væsentlig sundhedsaspekt forbundet med at lade køerne komme på græs, gør Maria Gjerding opmærksom på.
Køerne bliver nemlig generelt sundere og mælken bedre, når de får lov til at komme ud, hvor de kan æde frisk græs.
Sundere køer og sundere mælk
Køer i besætninger, der aldrig kommer på græs, har 46 procent større risiko for at dø eller blive aflivet, end køer i besætninger, der sendes på græs i sommermånederne, viser forskning fra Aarhus Universitet.
Forskerne har også for adskillige år siden fundet ud af, at næringsindholdet i mælk fra græssende køer er bedre, end fra køer, der skal leve af for eksempel kraftfoder og majsensilage.
Frisk græs indeholder linolsyre – en fedtsyre, som er en gavnlig omega 3-fedtsyre og et stof, der hedder betacaroten, som er et forstadie til A-vitamin. Betacaroten er også med til at give guleroden dens farve.
Andelen af begge dele bliver væsentlig højere i mælken, når køerne kan udfolde deres naturlige adfærd under åben himmel og selv æde frisk græs på en græsmark.
