Vi spørger ind til størrelsen på varmeregningen, og boligens energimæssige stand bliver kigget grundigt efter i sømmene, når jagten går ind efter et nyt sted at bo.
Mere end hver anden boligkøber svarer i en undersøgelse udført for Energistyrelsen, at energimærket i høj eller nogen grad havde betydning for deres valg af bolig.
Energimærket vurderer boligers energimæssige stand på en skala fra G til A, hvor G står for et stort forbrug af varme og el, mens A står for et lille forbrug.
- Vi er ikke helt ligeglade med, om det er et forurenende oliefyr eller fjernvarme og biomasse, der opvarmer huset, ligesom vi også ser på, om der bliver fyret for gråspurvene, eller om både temperatur og varmeregning ligger på rette niveau, siger Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
To af tre tjekker grundigt
Interessen viser sig også, når der spørges ind til selve energimærkerapporten. Her svarer godt to ud af tre, at de kan huske at have modtaget rapporten, og at de har læst den fra ende til anden.
- Kommende boligejere vil gerne vide, hvordan den energimæssige stand er, og hvilke opgaver der kan vente forude, hvis de gerne vil forbedre husets energimæssige stand. Der er fokus på, at det både giver et bedre indeklima og komfort, men også på at energipriserne måske ikke forbliver lave for altid, siger Camilla Damsø Pedersen.
Energimærket afspejler sig også i boligens salgspris. Den gennemsnitlige gevinst af at forbedre boligen med en energiklasse er i gennemsnit 50.000 kroner, oplyser Dansk Byggeri.