- De internationale fremskridt mod et grønt og rent energisystem er gået i stå. Det sagde Maria van der Hoeven, adm. direktør for Det Internationale Energiagentur, da hun forleden talte for 23 lande, der er med i Clean Energy Ministerial og tilsammen tegner sig for fire femtedele af de globale udledninger af drivhusgasser.
Vækst trækker ned
Det er den kraftige vækst i verdens samlede energiforbrug, der trækker ned og stort set eliminerer de fremskridt, som omstillingen til vedvarende energi har præsteret, fremgår det af rapporten, Tracking Clean Energy Progress.
- På trods af megen snak fra verdens ledere, og på trods af et boom i vedvarende energi i løbet af de sidste ti år er den gennemsnitlige produceret energienhed i dag stort ligeså beskidte som det var for 20 år siden, understregede Maria van der Hoeven.
Nyt index illustrerer udviklingen
Energiagenturet har udviklet et index, der viser, hvor meget kuldioxid, der i gennemsnit udledes for at producere en energienhed. I 1990 kostede det 2,39 ton CO2 pr. olieækvivalent, og tyve år senere i 2010 var tallet næsten på decimaler det sammen. Her var prisen 2,27 – altså et minimalt fald på kun 0,002
- I takt med at verdens temperaturer stiger på grund af stadigt stigende udledninger af drivhusgasser, bør den generelle mangel på fremskridt tjene som et wake-up call, sagde direktøren, som henledte opmærksomheden på, at energisektoren tegner sig for to tredjedele af udledningerne.
- Vi kan ikke tillade yderligere 20 års sløvhed, advarede hun. Vi har brug for en hurtig ekspansion i kulstoffattige energiteknologier, hvis vi skal undgå en potentielt katastrofal opvarmning af Jordkloden, men vi må også fremskynde vores overgang og skift væk fra de beskidte fossile brændstoffer.
Hastig vækst for solceller og vindmøller
Fra 2011 til 2012 gik det hastigt fremad for solceller og vindmøller, som trods økonomisk og politisk turbulens kunne præstere en vækst på henholdsvis 42 procent og 19 procent. Også vækstøkonomier som Brasilien, Kina og Indien er blandt de lande, som har øget indsatsen for mere vedvarende, grøn energi.
Udvindingen af skifergas i USA har udløst et skift til gas fra kul og er med til at reduceres USA’s udledningen af drivhusgasser på kort sigt. Men det er stadig et regionalt fænomen, understreger Det Internationale Energiagentur, som peger på, at kulforbruget nu blot stiger tilsvarede andre steder, blandt andet i Europa, hvor kulforbruget stiger på bekostning af naturgas.