Energiaftale mangler grønne fingeraftryk
ENERGI – Klimaministeren tager munden for fuld, når han omtaler energiaftalen som en ambitiøs vej for den grønne omstilling. Træpiller, flis og halm fylder alt for meget, og så cementerer energiaftalen, at det fortsat skal være tilladt at udvinde sort energi i Nordsøen.
Årets knastørre sommer, der har ført til akut halmmangel for landmændene, illustrerer problemerne ved at bruge halm som brændsel i varmeværkerne. Foto: Gustav Bech
Af Andreas Petersen, med i bestyrelsen for Verdens Skove
Der mangler ikke lovord, når klimaminister Lars Chr. Lilleholt i læserbreve blandt andet i Frederiksborg Amts Avis 14. juli 2018 overstrømmende roser den ny energiaftale. Alle partier i Folketinget står bag det ny forlig.
Klimaministeren har ret i, at aftalen indeholder en række gode aspekter. Det er positivt, at havvind nu udbygges i stor stil. Tre nye havvindmølleparker er endda to mere end hans egen regering lagde op til. Ligeledes er det kærkomment med flere penge til grøn forskning. Forhåbentligt kan vi snart løse udfordringer som lagring af vedvarende energikilder som sol- og vindenergi. Samtidig kan vi udforske spændende nye energiformer som geotermi.
Når Lilleholt omtaler energiaftalen som »en ambitiøs vej for den grønne omstilling« tager han dog munden for fuld. Den ny energiaftale lægger et kunstigt og vilkårligt loft over antal vindmøller på land. Det kan betyde, at fuldt brugbare møller må kasseres. Vindmøller på land kan give gener for naboerne, men er afgørende vigtige før havvind er fuldt udbygget.
Lilleholt undlader også at nævne, at elafgiften sænkes for al strøm, ikke kun grøn el. Det er problematisk, da elforbruget kan stige, før energisektoren kan levere nok grøn strøm. En lavere elafgift må nemlig formodes at give et højere elforbrug. Dette vil forstærkes af nye datacentre og flere elbiler på de danske veje frem mod 2030.
Træpiller, flis og halm i store mængder
Når Lilleholt taler om 55 procent grøn energi i Danmark i 2030, inkluderer det fast biomasse som flis, træpiller og halm. Årets knastørre sommer, der har ført til akut halmmangel for landmændene, illustrerer problemerne ved at bruge halm som brændsel i vore varmeværker. Klimarådets rapport i maj udstillede tydeligt den negative effekt på klimaet af at brænde biomasse fra skoven i stort omfang. Biomassen er generelt set ikke en vedvarende energikilde, og bør derfor heller ikke betegnes som »grøn energi« af regeringen.
Afslutningsvis er det vigtigt at pointere, at den grønne energiaftale cementerer, at der kan udvindes sort energi i Nordsøen. Energiaftalen åbner endda op for, at der kan udvindes mere olie og gas.
Klimaministeren kan da ikke mene, at mere fossil energi vil sikre, at vi indfrier Parisaftalens klimamål?
