En skov af vindmøller placeres i naturen

ENERGI – Ti vindmøller midt i et storslået, beskyttet landskab ved Middefart, seks møller ved stranden syd for København eller op mod 40 vindmøller i den fredede Kærgård Klitplantage i Vestjylland.

Kommuner landet over peger ofte på beskyttet natur eller værdifuldt landskab, når de skal finde plads til nye vindmøller. Her kan de lokale politikere nemlig opfylde kravet om mere vedvarende energi, uden at skulle håndtere de mange nabo-klager, der som regel kommer, når møllerne placeres på landbrugsjorden og tættere på bysamfund.

Opkøb små ejendomme i stedet

Men kommunerne skal løse problemet på en anden måde, mener natur- og planmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Nora Skjernaa Hansen.

-Vi kan godt forstå, at nogle folk, gerne vil undgå at få vindmøller som nærmeste nabo, men kommunerne skal løse problemet ved at skabe områder i kommuneplanen, hvor der er plads til vindmølle-anlæg – ikke ved at skubbe møllerne ud i vores sparsomme naturområder. Kommunerne kan for eksempel opkøbe små landbrugsejendomme i det åbne land og nedlægge boligerne, så der bliver ”nabo-løse områder med plads til møller, siger hun.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: