Selv om dyrlægerne i Den Danske Dyrlægeforening nu forsøger at mane til enighed og fælles fodslag mellem svineproducenter, myndigheder, læger og dyrlæger om de resistente svinebakterier MRSA, siger to af landets førende eksperter på forhånd klart fra.
‘Historisk enighed om MRSA-udfordringer’, proklamerer Den Danske Dyrlægeforening i dagens pressemeddelelse, som understreger, at dialogmøder mellem svineproducenter, Landbrug & Fødevarer, dyrlæger, forskere, myndigheder og læger ‘har skabt en bredere forståelse for problemerne og løsningerne vedrørende MRSA CC398′.
Dyrlægernes forening har derfor udsendt en fælles resolution på vegne af de mange institutioner og organisationer, der hen over sommeren har været med til tre møder. Men kun enkelte ud af de 17 institutioner og foreninger, der har deltaget i møderne, står inde for ordlyden og budskabet i resolutionen.
Resolutionen om MRSA er kun underskrevet af Lægeforeningen, Dansk selskab for klinisk Mikrobiologi, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Svineproducenter og Den Danske Dyrlægeforening.
Stærkt overdrevne påstande
Til gengæld leder man forgæves efter landets førende eksperter blandt underskriverne. Hverken professor og forskningsleder, dr.med. Hans Jørn Kolmos fra Institut for Klinisk Mikrobiologi på Syddansk Universitet eller kollegaen professor og overlæge, dr.med. Henrik Th. Westh fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital har skrevet under.
- Udover den usande titel ’Historisk enighed om MRSA-udfordringer’ er der tale om en række stærkt overdrevne påstande, der i vid udstrækning savner dokumentation og opbakning fra fagkundskaben, siger Hans Jørn Kolmos til miljøjournalist Kjeld Hansens blog, gylle.dk.
- Vi har derfor behov for at gøre det klart, at vi ikke kan tages til indtægt for de mangelfulde forslag og ukorrekte konklusioner, der her præsenteres af dyrlægeforeningen. Vi må tage afstand fra både resolutionens påstande og fra den valgte fremgangsmåde, understreger Hans Jørn Kolmos.
Dyrlægeforeningen og de øvrige underskriverne konkluderer i resolutionen, at truslen fra MRSA CC398 ‘er lav i Danmark’, og at MRSA ikke må føre til stigmatisering af den enkelte borger/patient eller husdyrproducent.
Resolutionen erkender dog, at situationen er alvorlig, selv om det kniber med viden om, hvordan man kan begrænse smitte-spredningen af de farlige svinebakterier, som forleden kostede det femte dødsoffer herhjemme.
Dyrlægerne og de øvrige medunderskrivere mener, det er urealistisk totalt at udrydde MRSA blandt husdyr og opfordrer i stedet til at begrænse forbruget af antibiotika i både husdyrproduktionen og på det humanmedicinske område. Underskriverne ønsker også yderligere fokus på hygiejniske foranstaltninger, mere uddannelse og øget forskning i forsøget på at dæmme op for de resistente svinebakterier.
Håndvask er ikke nok
Både Kolmos og Westh påpeger, at der ikke foreligger dokumentation for, at det skulle være urealistisk at forsøge at udrydde svineMRSA i landbruget, sådan som det hævdes i resolutionen.
Man understreger, at gennem tiderne har agroindustrien formået at udrydde en række zoonoser og husdyrsygdomme af lignende karakter og udbredelse. De to forskere ser ingen grunde til, at en tilsvarende succes med en målrettet bekæmpelse af svineMRSA ikke skulle være mulig.
- Vi vil også gerne understrege, at resolutionens forslag om ’skærpede hygiejniske foranstaltninger og uddannelse af personale’ næppe vil være tilstrækkelige, hvis samfundet ønsker en helhjertet indsats. SvineMRSA kan ikke bekæmpes udelukkende gennem omhyggelig håndvask, siger professor Kolmos.
Professor Westh understreger, at svine-MRSA er et menneskeskabt problem, der er udviklet af den intensive svineproduktion på grund af mindre plads til svinene og de stadigt større besætninger.
- Begge dele giver flere syge svin, der behandles med antibiotika, og da besætningerne er meget store, er der flere svin, der får antibiotika. De bakterier, svin har i dag, er dem der lever godt under landbrugets antibiotiske behandlinger. Så svine-MRSA problemet er menneskeskabt, og derfor kan det også løses af mennesker, påpeger professor Henrik Westh.
Den dominerende smitte
Begge forskere vender sig mod resolutionens fokusering på det påståede stigmatiseringsproblem.
- Vi finder ikke, det er korrekt at fokusere på stigmatisering som det væsentlige problem ved MRSA-smittens voksende udbredelse, ligesom vi heller ikke kan godkende, at truslen skulle være lav. Allerede i dag er svineMRSA den væsentligste smittekilde af de kendte 12 MRSA-typer, som sundhedsvæsenet kæmper for at imødegå. SvineMRSA alene tegner sig i dag for mere end 40 procent af alle nye MRSA-tilfælde blandt smittede mennesker, påpeger Kolmos og Westh ifølge gylle.dk.
Ifølge Hans Jørn Kolmos haster det med en effektiv indsats mod svineMRSA, som i dag er den hurtigst ekspanderende klon blandt humane MRSA stammer.
- Og der er nu tegn på, at svineMRSA spredes i samfundet uden for svinestaldene, hvilket er stærkt foruroligende. Situationens alvor understreges af, at de fem patienter, som indtil nu er døde af svineMRSA, ikke havde nogen form for kontakt til svinebesætninger, siger han.
Regeringen bør løse problemet
Forskerne mener, at resolutionens påstandene om behov for mere forskning samt kravet om løsning af problemerne på internationalt plan blot tjener til en fortsat udskydelse af en kontant indsats mod smitten.
- Svine-MRSA-epidemien har udviklet sig med foruroligende hast, og i dag står sundhedsvæsenet overfor omsiggribende udfordringer, siger professor Henrik Westh.
- Vi kommer til at bruge millioner af kroner på at forebygge og bekæmpe disse infektioner, og det må være på tide, at ansvaret flyttes fra dyrlægerne. Landbrugets ønske om at gøre noget ved svineMRSA er mindre end sundhedsvæsenets, da det kun er mennesker, der bliver syge af svine-MRSA, forklarer Westh.
Han mener, at løsningen nu er så kompliceret, at svineMRSA-bekæmpelsen bør løftes op på regeringens primære dagsorden.
- WHO har i år anbefalet, at alle nationer bekæmper antibiotika-resistens. Den overordnede bekæmpelse af antibiotika-resistens er således et regeringsanliggende og ikke en opgave, der kan løses af fagministerier endsige overlades til interesseorganisationer som landbrugets dyrlæger. Vi har allerede spildt flere år, hvor det ville have været væsentligt nemmere og meget mere økonomisk at sætte ind, siger han til gylle.dk.