EcoUpdate uge 31 – 2015

Klima, natur, miljø, energi, økologi, landbrug, mad og transport. OrganicToday.dk bringer i den ugentlige oversigt korte nyheder, citater og links fra ind- og udland. Opdateres af redaktionen i uge 31 – 2015.

 

Danmark bliver hårdt ramt af havstigninger

Nyhavn og andre dele af København skal forberede sig på markante havstigninger. Foto: CC BY flickr Moluda

2. august Danmark bliver ramt af klimaforandringer og risikerer at få 70 centimeter havstigning inden år 2100.

Allerede nu er København ved at forberede sig på at bygge diger og sluser rundt om hele byen.

- Vi har 7.000 km kyst. Hovedparten af vores store byer ligger enten ud til kysten eller i bunden af fjorde. Samtidig er vi et ret lille land. Derfor vil tilpasning til havstigning være en af vores helt store udfordringer, siger Jens Hesselbjerg Christensen til Politiken.

Han er chef for Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og leder af klimaforskningscenteret Centre for Regional Change in the Earth System og adjungeret professor på Københavns Institut.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: